Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Midt i skoven: Restaurant gemmer sig under trækronerne

Af Freja Dumont

Midt i Marselisborg Skovs stille dybe ro, tæt på Dyrehaven, ligger Thors Mølle omkranset af trækroner og indhyllet i skæret fra efterårets farver.

Traditionelt er restaurant Thors Mølle i høj grad en fest- og selskabsrestaurant, men man behøver ikke at have en fest i kalenderen for at besøge stedet.

Thors Mølle er nemlig både åben for frokoster eller en god kop kaffe før eller efter en rask gåtur i den gulbrune efterårsskov – og klar med en hyggelig efterårskalender, som både byder på Pop-Up Efterårs- og Adventsbrunch, Mortens Aften, Julefrokoster og ikke mindst Gastronomisk Fredag, som afvikles første gang på fredag – så det er bare med at få reserveret bord derude.

Midt i skoven: Restaurant gemmer sig under trækronerne

En unik frokostoplevelse

Torsdag, fredag og i weekenden inviterer Thors Mølle på frokost under de store træer. Stedets frokost a la carte skifter efter sæson og er altid en kombination af klassiske, danske frokostretter og lidt nyt og spændende.

Vi lagde vejen forbi en lørdag formiddag for at spise frokost på Møllen, og vi fik i den grad en helhedsoplevelse, hvor både omgivelser og mad gik op i en højere enhed.

Vi bestilte stedets rørte oksetatar, håndpillede rejer på ristet surdejsbrød og pighvar stegt på brød i med citroncreme og skaldyrsskum, hvilket var meget passende til at mætte to voksne.

Midt i skoven: Restaurant gemmer sig under trækronerne

Alle tre retter var smagfulde, og især pighvaren med den delikate skaldyrssauce var virkelig en frokostoplevelse i topklasse.

Rent visuelt var maden også en fryd for øjet, og det var både til at se og smage, at stedets ejer og kok, Tommy Friis, har en fortid hos bl.a. Fru Larsen, Molskroen samt har været deltager i konkurrencen om at repræsentere Danmark ved Bocuse d’Or.

Midt i skoven: Restaurant gemmer sig under trækronerne

Vi rundede frokosten af med lidt sødt til kaffen. Her var det igen klart, at man på stedet gør sig umage. Vi fik både en brownie på felchlin chokolade, Møllens Tiramisu med passionsis og stedets hjemmelavede hindbærsnitter.

Efterfølgeden slog vi mave med en gåtur i de smukke omgivelser lige ude foran døren, og det var alt i alt den bedste start på en dejlig lørdag eftermiddag i skoven.

Midt i skoven: Restaurant gemmer sig under trækronerne

Stemningen på Thors Mølle er virkelig skøn og afslappet, og man føler, at man er i helle langt væk fra byens stress og jag – selvom der kun er få kilometer ind til Aarhus C.

Vi sad i det store, lyse lokale Orangeriet, men Møllen har også Skovstuen, som er et stemningsfuldt, aflangt lokale med pejs, højt til bjælkeloftet og med egen indgang fra den smukke gårdsplads samt Pejsestuen, et mere intimt lokale med lyse vægge, pejs i hjørnet og egen indgang fra en hyggelig terrasse, hvor der også dyrkes diverse krydderurter.

Kunne du selv tænke dig at nyde en frokost i skønne omgivelser i skoven, så er det vigtigt, at du reserverer bord, da kapaciteten er begrænset. Det kan gøres lige her.

Midt i skoven: Restaurant gemmer sig under trækronerne

Nærværende og personlig stemning

Siden marts, hvor Birgitte og Tommy Friis overtog den stemningsfulde restaurant, er der med fuld respekt for historien sket en lille transformation af Thors Mølle.

Lokalerne er opdateret, nye frokostretter har indtaget menukortet – og der er sat gang i mange nye tiltag, som giver Thors Mølle en ny plads på listen over restauranter i Aarhus. 

Birgitte og Tommy kommer fra populære Hotel & restaurant Fru Larsen i Laurbjerg, som i 2015 blev kåret til ’Årets Bo & Spis’ i Den Danske Spiseguide – og som køkkenchef og kok har Tommy Friis i årenes løb sat både sig selv og Fru Larsen på det gastronomiske Danmarkskort. Og det bringes med videre til Marselisborg:

“Vi vil rigtig gerne vise Aarhus, at Thors Mølle også kan en masse, når der ikke lige er fester i kalenderen. Stemningen herude er skøn, udbuddet af lokale råvarer fra gode, tætte leverandører er enormt – og mulighederne for at skabe en gourmetoplevelse fantastiske. Så vi håber, at vi med vores eventkalender får lokket Aarhus en lille smule ud af byen.

Det gamle traktørsted har en skøn atmosfære og vi viderefører mange måder den stil og linje, som Thors Mølle er kendt for – men gastronomi og stemningen i huset er helt vores egen. Vi sænker skuldrene – og gør vores allerbedste for, at vores gæster gør det samme.”

Hvad: Thors Mølle
Hvor: Marselisborg Skov, Thors Møllevej 15, 8000 Aarhus C
Hvornår: Mandag til onsdag: Åbent efter aftale. Torsdag til søndag: Frokoståbent kl. 12.00 til 16.00 samt selskaber efter aftale
Hvordan: Reserver bord her.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien