Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

MigogAarhus guider: Fire steder med fantastiske falafler i Aarhus

Af Freja Dumont
Foto: The Hummus og Pita Bar
Foto: The Hummus og Pita Bar

Nu skal det handle om intet mindre end falafler!

Den lille friturestegte og vegetariske “frikadelle” af kikærter stammer oprindeligt fra Palæstina, og er yderst udbredt i hele Mellemøsten – heldigvis er falaflen nået hele vejen til Aarhus, hvor den i særdeleshed også er blevet en populær spise.

I Aarhus har vi flere steder, som laver forrygende gode – og ikke mindst hjemmelavede – falafler. Her får du fire af dem.

MigogAarhus guider: Fire steder med fantastiske falafler i Aarhus
Foto: Falafel King NR. 1

Falafel King NR 1

Sprøde, saftige, hjemmelavede, krydrede og lune – her er altså tale om nogle af de helt gode falafler i byen. 

Det lille spisested, som er placeret på rutebilstationen, har mange års erfaring med falafler, og var faktisk den første falafelbar i Danmark

Stedet ser ikke ud af noget særligt, men det skal du ikke lade dig snyde af.

Medarbejderne står nemlig og former falaflerne af hjemmelavet dej og plopper dem direkte ned i frituregryden og over disken.

Du får derfor altid friske og hjemmelavede falafler hos Falafel King og tilmed til en overkommelig pris.

Hvor: Fredensgade 45A

MigogAarhus guider: Fire steder med fantastiske falafler i Aarhus

Faour

Faour ligger i Klostergade og ejes af Mustafa Faour, som laver etnisk-inspireret mad. Det gør han så godt, at han i 2017 vandt Street Food prisen.

De hemmelige opskrifter er gået i arv fra Mustafa Faours far, så alt på stedet er hjemmelavet, og du kan følge med i madlavningen i det store åbne køkken.

Hos Faour får du en utrolig blød og frisk falafel fyldt med smag, og der er altid tre forskellige falafler på menutavlen.

Hvor: Klostergade 32

MigogAarhus guider: Fire steder med fantastiske falafler i Aarhus

The Hummus & Pita Bar

Libanesiske Hummus & Pita Bar på Stjernepladsen er mest kendt for deres pita – men de laver også forrygende gode shawarma, falafler og andre libanesiske retter, som er tro mod de originale libanesiske opskrifter.

Alt er hjemmelavet og krydderiblandningen er lidt anderledes end hos mange af de andre steder, hvilket fungerer rigtigt godt.

De moste kikærter er lidt grovere i det, mens skorpen var flot sprød.

Priserne er også rigtig gode, og for kun 20 kr. får du seks falafler.

Hvor: Randersvej 25
MigogAarhus guider: Fire steder med fantastiske falafler i Aarhus

Royal Shawarma Bar

Royal Shawarmas falafler smager helt forrygende godt.

Skorpen er sprød, og midten er blød og cremet. Falaflerne smager ikke af friture, som mange andre steder, men derimod af persille og en lille smule friske koriander.

Vi fik falaflerne i en rulle med lidt dressing og chili – og her er vi virkelig tæt på den ultimative falafeloplevelse.

Hvor: Ryesgade 28

Del artikel

Andre læser også