Happy hour: Bar i Aarhus uddeler gratis cocktails

Weekenden nærmer sig hastigt, og det samme gør fredag aften, som jo altid har potentiale til at blive yderst festlig.
Har du planer om at skåle weekenden ind i Aarhus, men endnu ikke besluttet præcis hvor det skal foregå, så kommer her et rigtig godt tip.
Mikkeller uddeler nemlig gratis cocktails i Jægergårdsgade i morgen.
“Vi har lanceret 4 spritnye Mikkeller-cocktails, og de er så gode, at vi synes, I alle skal have chancen for at prøve dem.
Så denne fredag deler vi gratis coctails ud i en hel time. En perfekt måde at starte weekenden på, så kom og test dem,” lyder opfordringen fra Mikkeller på sociale medier.
Klar med 4 nye cocktails
For at fat i en gratis cocktail skal du kigge forbi baren på Jægergårdsgade 61 fredag mellem kl. 17.00 og 18.00.

Som nævnt er der fire forskellige, aldeles nye cocktails at vælge imellem. Det drejer sig om følgende:
- Quinze Yuzu
- Mango Miso
- Berry Daiquiry
- Spiked Ice Coffee
Mikkeller oplyser, at deres cocktails sælges til 65 kroner udenfor happy hour. Hvis du køber to styks, er prisen 110 kroner.
Hvad: Gratis cocktails hos Mikkeller
Hvor: Jægergårdsgade 61 i Aarhus C
Hvornår: Fredag 12. juli kl. 17-18
Du kan læse mere om barens 4 nye cocktails og fredagens event lige her