Aarhus-favorit udvider: Mikrobageri åbner i en gammel garage

Ved Brabrand Sø ligger en ganske unik perle, som især viser sig fra sin bedste side, når solen skinner.
Æblehavens kiosk byder blandt andet på kolde og varme drikke, is til den lille sult og gourmethotdogs til den lidt større sult.
Når vejret er til det, er både bænke, trappetrin og græs plastret til med aarhusianere.
Og nu er der noget under opsejling, som kun forventes at gøre det idylliske udflugtsmål endnu mere eftertragtet.
Æblehaven får nemlig sit helt eget mikrobageri.
“Vi starter et lille bageri. Vi er begyndt at bage boller og kardemommesnurrer ned til kiosken og håber på at åbne for brødudsalg om et par uger,” fortæller Sebastian Kromann, der står bag Æblehaven. og fortsætter:
De venter nemlig på at få noget grej hjem, før de officielt kan åbne det lille bageri.
Læs også: Skjulte perler i Aarhus: Her er syv steder, du bør kende Surdej og snurrer i rå rammer
Det nye bageri åbner i en rå bygning i Æblehaven, som vognandsfirmaet Gunnar Gertsen brugte som garage, inden Sebastian Kromann overtog lokalet.
“Vi renoverede den gamle garage i Æblehaven for tre år siden. Nu er det primært et overdække, som man kan sætte sig ind i. Men inde i hjørnet har vi lavet et køkken/bagerlokale,” forklarer Sebastian Kromann.
Og det er her Æblehavens bager Troels Okkels Birk nu holder til.

Troels Okkels Birk er Sebastian Kromanns gamle efterskoleven.
Han har en stor passion for bagværk, som han nu kommer til at udfolde i det nye bageri efter at have boet mange år i Sverige.
Troels kommer til at have åbent i bageriet 3-4 gange i ugen.
Her bager han surdejsbrød og -boller, kardemommesnurrer og cookies.
Fra maj vil Æblehaven også invitere til pil-selv-rejer, hvor man får rejerne serveret med Troels’ surdejsbrød.
Troels Okkels Birk er i Æblehaven i påsken, hvor han løbende leverer bagværk til kiosken. Men man må endnu vente tålmodigt på at besøge ham i laden lidt endnu.