Dét er især vigtigt: Miljøstyrelsen kommer med kraftig opfordring
Hvalen, som i disse dage opholder sig ud for Aarhus Ø, ser ud til at være syg og svækket.
Beredskabet for strandede havpattedyr under Miljøstyrelsen oplyser, at de følger nøje situationen nøje.
Alt tyder på, at der er tale om den samme pukkelhval, som gennem de seneste uger har opholdt sig i dansk farvand og tidligere er observeret i blandt andet Lillebælt.
Pukkelhvalens tilstand får Miljøstyrelsen til at komme med en klar opfordring til alle de nysgerrige sjæle, der flokkes om hvalen for tiden.
Læs også: Se videoen: Kæmpe hval svømmer ved Aarhus Ø “Hvalens udseende, med hvid og boblende hud, samt dens adfærd tyder desværre på, at dyret er sygt.
Miljøstyrelsen opfordrer derfor kraftigt til, at både sejlere og øvrige borgere holder god afstand til hvalen.
Det er især vigtigt ikke at sejle tæt på dyret eller på anden måde forsøge at komme i kontakt med det.
Hvis hvalen er syg eller svækket, kan forstyrrelse medføre yderligere stress,” lyder det fra Miljøstyrelsen.
Beredskabet har indledt dialog med relevante eksperter om, hvordan situationen skal håndteres, oplyser Miljøstyrelsen:
“Som udgangspunkt griber vi ikke ind over for fritlevende hvaler. Vi opfordrer derfor alle til at lade hvalen være i fred og observere den på god afstand.”