Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Milliondonation på plads: Aarhus får særligt center

4568654e-4ff6-4bf8-89d2-5310d687206f-scaled
Foreløbig visionsskitse af HJERNEUNIVERSET, Kumulus. Illustration: Aarhus Univetsitetshopital

Aarhus bliver hjemsted for et helt unikt hjerneforskningscenter.

Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet og Region Midtjylland kan nemlig efter tilsagn om milliondonationer nu realisere en ny bygning til Dansk NeuroforskningsCenter (DNC), som er pioner inden for hjerneforskning på tværs af psykiatri og somatik, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitetshospital.

Centret får til huse på hospitalets område, hvor det samler forskning, behandling og forebyggelse af sygdomme i hjernen tæt på patienterne.

Det vil samtidig rumme et nyt HJERNEUNIVERS, hvor borgere, skoleklasser og patienter inviteres indenfor.

Over en halv milliard kroner fra donatorer

Projektet vil blive realiseret takket være hensigtserklæringer om en samlet støtte på over 500 millioner kroner fra Købmand Herman Sallings Fond, Lundbeckfonden, KIRKBI A/S, Aarhus Universitets Forskningsfond og Region Midtjylland.

Hensigtserklæringerne om støtte består af bidrag på 60–120 millioner kroner.

Regionsrådsformand Anders Kühnau ser et stort potentiale i at samle forskning i psykiatri og somatik i ét center:

”Her får vi landets bedste forudsætninger for at løfte behandlingen af hjernesygdomme på tværs af fortidens skel mellem psykiatri og somatik.

Jeg er sikker på at vi med helhedsblik på hjernesundhed kan løfte forskning, forebyggelse og behandling til gavn for fremtidens patienter, hjernesundhed og samfundsøkonomi,” siger Anders Kühnau (S).

Hver tredje dansker rammes

Behovet for ny viden er massivt.

Hver tredje dansker vil på et tidspunkt blive ramt af psykisk eller somatisk sygdom i hjernen, herunder store folkesygdomme og tilstande som demens, Parkinsons sygdom, stroke, ADHD og depression.

DNC blev etableret i 2009, og lærestolsprofessor og overlæge Jens Christian Hedemann Sørensen har været en af hovedkræfterne bag.

Siden har forskningen skabt gennembrud i behandlingen af hjernesygdomme.

Et eksempel er en strømlinet strokebehandling med hurtig diagnostik, som er udviklet i Aarhus og i dag anvendes på hospitaler i hele verden.

Forskere fra DNC arbejder nu på at videreudvikle tidlig diagnostik bl.a. ved hjælp af biomarkører.

Vil forske både i det fysiske og psykiske

Et andet eksempel er Lundbeck Foundation Parkinson’s Disease Research Center (PACE), som skal forske i sygdomsårsagen.

På sigt kan det danne grundlag for ny behandling, der kan bremse eller stoppe udviklingen af Parkinsons sygdom.

”Hjernen rummer vores personlighed, styrer sanser, bevægelse, tanker og følelser.

Derfor skal vi forske på tværs – i både det fysiske og psykiske.

Den kobling er en grundtanke i centerets arbejde, og det arbejde får langt bedre vilkår i en moderne bygning, hvor vi kan samle forskere og klinikere på tværs af specialerne”, siger Jens Christian Hedemann Sørensen.

Nedbryder stigma og inddrager borgerne

Centrets indgangsområde omdannes til et HJERNEUNIVERS; et formidlings- og dialogrum, hvor borgere, patienter og skoleklasser kan møde forskere og få indsigt i hjernen gennem interaktive udstillinger og arrangementer.

Formålet er at styrke hjernesundheden i befolkningen, nedbryde stigma om psykisk sygdom og lade borgernes perspektiver inspirere forskningen.

Bygningen forventes at stå færdig i 2031.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.