Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe koncertnyhed: Minds of 99 kommer til Aarhus

NYNYMinds

Om kun 11 dage træder de fem venner i The Minds of 99 ind på Danmarks største scene, når de efter 2 års ventetid endelig må afholde deres udsolgte koncert i Parken.

Det er kun sket en enkelt gang før, at et dansk band har fyldt nationalarenaen, og det bliver første gang i historien, at et dansksproget band opnår denne imponerende bedrift.

I dag annoncerer de Infinity Action tour, der tager dem rundt til seks danske byer, hvor Aarhus er sidste stop på turnéen.

Koncerten bliver i Ceres Arena fredag d. 4. februar 2022

Skaber mindeværdige koncertoplevelser

Det er de færreste danske bands der har været på en rejse, som The Minds of 99.

De har formået at blive et af landets største navne uden at have været nummer 1 på hverken streaming eller radiohitlister.

Det er i høj grad deres evne til at skabe mindeværdige koncertoplevelser, der gør, at de er nået langt ud i alle kroge af Danmark.

Infinity Action Tour besøger flere af landets største byer og er den største tour i bandets historie.

“Vi har som band været vant til at spille utrolig meget alle de år vi har eksisteret.

Nu har vi ikke spillet i to år.

Vi savner vores publikum helt sindssygt meget. Det er live vores musik lever allermest og det er dér sangene for alvor giver mening. Udover det så skal livemusikken som helhed i gang igen og det vil vi fanme gerne med til.

Vi savner landevejen utroligt meget,” siger Niels Brandt.

Billetter til koncerten den 22. januar kan købes på Ticketmaster og Live Nation. Billetsalget starter på fredag d. 3. september kl. 10.00

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.