Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Minigolf og drikkevarer ad libitum: Dyst mod dine venner på festlig bar i midtbyen

Af Pernille Søborg

Hos Camping Aaen på Åboulevarden i Aarhus camperer de året rundt.

Her skal man ikke tænke på vejret eller bekymre sig om myg, men bare hygge sig i godt selskab og snuppe et slag minigolf. 

Camping er en bar med en 9-hullers indendørs minigolfbane.

Baren byder på alt lige fra cocktails, øl og shots og også alkoholfrie muligheder. Af mad er der burgers fra Cocks & Cows samt snacks som popcorn, Slush Ice og chips. 

Som at være på camping

Lige fra man træder ind ad døren til Camping, bliver man grebet af stemningen. Bordene er med rød- og hvidternede duge, og der er blomster overalt.

Musikken sætter gang i den, og der er en tilbagelænet stemning.

Ved baren bestiller man minigolf og evt. mad og drikke. Derefter får man udleveret køller og bolde, og kampen kan gå i gang.

Minigolf og drikkevarer ad libitum: Dyst mod dine venner på festlig bar i midtbyen

Betjeningen er imødekommende og informerer gerne om regler og koncepter. 

Udfordrende og sjove baner

Der er ni huller fordelt rundt i baren. Hver spiller har sin egen kølle og bold i matchende farver.

Banerne er sjove. Ikke bare de traditionelle, men her udfordres man på flere måder.

Instruktionerne står skrevet på en tavle ud for hvert hul, så der er ikke noget at blive i tvivl om.

Når minigolfdysten er slut, kan man slå sig ned ved et af bordene og spille nogle af de øvrige spil, der står til fri afbenyttelse. 

Pakker med minigolf, mad og drikke ad libitum

Camping Aaen har sammensat flere pakker til grupper på over seks personer.

Du kan nøjes med at spille golf, men der er mere i vente, hvis du snupper en pakke med burger og øl eller cocktail/mocktail. 

Minigolf og drikkevarer ad libitum: Dyst mod dine venner på festlig bar i midtbyen

Er du vild med minigolf og er klar på at dyste mod dine venner i flere omgange minigolf, er ubegrænset minigolf noget for dig. Prisen er 70 kr. pr. person.

Skal den have fuld gas, og er I over 15 personer, er det pakken med alt, hvad I kan drikke, I skal gå efter. 

Her spiller I alle de runder golf og drikker alt det, I har lyst og kan holde til i to timer. Man vælger drikkevarer fra Ad Libitum-menuen bestående af Ceres fadøl eller flaske, Royal Classic, Gin Hass, sjusser, Slush Ice, sodavand og Adelhardt juices.

Man bestiller en drink ad gangen og sidste chance for en drink er 15 minutter før de to timer er gået. Prisen er 360 kr.

Minigolf og drikkevarer ad libitum: Dyst mod dine venner på festlig bar i midtbyen

Burger og snacks på menuen

Tre burgere er der at vælge mellem.

En med oksekød, bacon, cheddar og pickles. En med friteret kylling, hotsauce, coleslaw og blue cheese mayo samt en til vegetarerne med friteret bøf lavet af zucchini, parmesan og hvidløg.

De kommer alle i en økologisk briochebolle med twister fries og Cocks mayo.

Burgerne er velkomponerede og pakket med masser af smag.

Minigolf og drikkevarer ad libitum: Dyst mod dine venner på festlig bar i midtbyen

Sluk tørsten ved banerne

Baren hos Camping er farverig og stor. Der er et fint udvalg af drikkevarer, der passer til camping og minigolf.

Du finder diverse sodavand og juice. Øllene er på flaske og fad, og så laver de fremragende cocktails.

Drikkevarerne kan tages med rundt til golfbanerne.

Hvis I er en gruppe på 6 personer eller derover, er det en god ide at reservere på forhånd. Camping Aaen booker dog altid kun 50% på forhånd, så det er muligt bare at droppe ind fra gaden.

Er I mere end 25, skal I skrive en mail til baren på forhånd. Læs mere på Camping Aaens hjemmeside her

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien