Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Danmarks grimmeste bygning?: Minister peger på højhus i Aarhus

Regeringen har for nylig lanceret en ny national arkitekturpolitik – og derfor forsøger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) nu at sparke liv i arkitekturdebatten.

I et opslag på Facebook går han til kamp mod grimme bygninger og stiller samtidig spørgsmålene:

“Hvor er Danmarks største øjebæ? Og hvor er det smukkeste byggeri?”

Kulturministeren mener selv, at der er alt for meget grimt byggeri i Danmark, skriver han og henviser til “glasbokse ved havet, betontårne uden sjæl og huse, der vender ryggen til alt, hvad der gør et sted rart at være”.

Men der er alligevel to bygninger, som ifølge Jakob Engel-Schmidt tager prisen som landets absolut grimmeste.

Han peger bl.a. på et af Aarhus’ mest iøjnefaldende højhuse – nemlig det 92 meter høje archouse, der ligger på Gøteborg Allé.

“Jeg har selv et par favoritter i den kedelige kategori: Mordors tårn i Carlsbergbyen og archouse i Aarhus,” skriver kulturministeren i et forsøg på kickstarte arkitekturdebatten.

Formålet med den nye arkitekturpolitik er at sætte en bæredygtig retning for byggeri, skabe levende byer og landsbyer, bevare vores kulturarv og fremme attraktive bygninger, byer og byrum.

Ny national arkitekturpolitik

Kulturministeren, social- og boligministeren og ministeren for byer og landdistrikter har lavet en fælles arkitekturpolitik. Den skal særligt være en guide til kommunerne om, hvad og hvordan der skal bygges.

Formålet med den nye arkitekturpolitik er at sætte en bæredygtig retning for byggeri, skabe levende byer og landsbyer, bevare vores kulturarv og fremme attraktive bygninger, byer og byrum.

Arkitekturpolitikken lægger vægt på, at vi prioriterer at vedligeholde, transformere og bygge cirkulært. At vi sikrer plads til natur – både i vores byer og på land. At vi tænker helhedsorienteret og dyrker den lokale kulturarv, og at vi bestræber os på at tænke i blandet by og varierede boligtyper, så vi får boligformer, der passer til vores livsfaser.

“Vi skal bygge med omtanke. Hver gang vi bygger, påvirker vi ikke kun nutiden, men i lige så høj grad fremtiden. Vi skal have for øje at bevare vores stærke arkitekturtradition og samtidig sætte en bæredygtig retning for vores byggeri. Den nye nationale arkitekturpolitik skal være et afsæt for en kvalificeret samtale om arkitektur. Jeg håber, at man vil tage samtalen overalt i landet, inden de første streger tegnes, og inden det første spadestik tages. I den forbindelse er det vigtigt for mig at slå fast, at løsningerne ikke skal dikteres fra Christiansborg, men findes lokalt i kommunerne, dér hvor byggerierne skal finde sted,” siger kulturminister Jakob Engel-Schmid (M).

Kilde: Kulturministeriet

Den skal særligt være en guide til kommunerne om, hvad og hvordan der skal bygges.

Det er kulturministeren, social- og boligministeren og ministeren for byer og landdistrikter, der i fællesskab står bag den nye nationale arkitekturpolitik.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.