Misbrug af begrebet økologisk – del 2
Hold da op, jeg har fået skæld ud i dag. Med min kritik af økologi og smag i går, kom jeg vist til at træde nogen over tæerne. Efter en del mails og et par telefonsamtaler bliver jeg nødt til at understrege, hvad jeg mener. Det er ikke så godt, når man efterfølgende må præcisere, hvad man mener. Men sådan er det nogle gange.
Det, jeg mener, er:
- at økologiske råvarer ikke nødvendigvis hænger sammen med bedre smag
- at man ikke udelukkende skal markedsføre en ret på, at den er økologisk – det er ikke nok i sig selv
- at der skal mere fokus på dyrevelfærd
- at økologiske råvarer ikke altid er et kvalitetsstempel i sig selv
- at smagen er altafgørende –den skal være i højsædet. Vi husker smage og dufte, men ikke om en tomat er økologisk eller ej.
- at lokale råvarer i højere grad skal anvendes, og der skal mere fokus påat udnytte, hvad lokalområdet har at byde på
- at rigtig mange økologiske produkter er god kvalitet – men ikke alle
- at man skal gøre mere ud af friskheden – dur ikke med salat, der er 5 dage gammel, uanset hvor økologisk den så er
- der skal mere fokus på økologi, og hvad vi spiser, ingen tvivl
- at man skal følge markedsføringsloven –og være ærlige med maden og ikke sælge den for noget den ikke er
- at maden oftest smager bedst, når den indtages på en café eller restaurant
- at økologisk Thypilsner smager godt – og den er bedst kold!
Håber det var mere præcist?