ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Specialpatrulje besøgte butik i midtbyen: Mødte 32-årig mand med hash i underbukserne

Af Jonathan Sten Drivsholm
Arkivfoto: presse-fotos.dk
Arkivfoto: presse-fotos.dk

Har man ikke rent mel i posen, er det med at være kreativ, når politiet kommer på uanmeldt besøg.

Det måtte en 32-årig mand sande onsdag middag.

Men selvom han havde fundet det perfekte gemmested til den klump hash, han var i besiddelse af, gik han alligevel til bekendelse, da betjentene trådte over dørtærsklen.

Det fremgår af døgnrapporten.

Kan se frem til stor bøde

Onsdag kl. 12.26 besøgte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje en butik på Banegårdsgade i Aarhus.

Her har politiet tidligere blevet truffet personer, der har været i besiddelse af narkotika, og det samme skete denne gang.

På stedet traf betjentene nemlig førnævnte 32-årige mand, der oplyste, at han havde en mindre klump hash i underbukserne.

Under ransagningen af stedet fandt betjentene også en større klump hash udenfor et kældervindue, som den 32-årige mand også erkendte tilhørte ham.

Han blev derfor sigtet for narkobesiddelse og kan nu se frem til en bøde på 3.000 kroner.

Endnu en fangst

I butikken var også en 28-årig mand til stede, og han blev også visiteret.

Den 28-årige blev fundet i besiddelse af en bilnøgle, og manden oplyste i første omgang, at bilen holdt hjemme hos ham selv.

Betjentene fandt dog hurtigt ud af, at den holdt lige ude foran butikken.

I bilen fandt betjentene en større skive hash, som den 28-årige mand erkendte tilhørte ham. Han blev derfor også sigtet for besiddelse af narkotika.

Del artikel

Andre læser også