Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra første åndedrag til sidste: Moesgaard åbner helt ny filmudstilling

I udstillingen 'Menneske' kan man blandt andet se filmen 'Rejsen' instrueret af Christoffer Boe. Foto: Moesgaard
I udstillingen 'Menneske' kan man blandt andet se filmen 'Rejsen' instrueret af Christoffer Boe. Foto: Moesgaard

Inden længe slår Moesgaard dørene op til den nye udstilling Menneske.

Filmudstillingen undersøger syv grundvilkår, der knytter mennesker sammen på tværs af verdensdele og millioner af år:

Fødsel, frygt, kærlighed, tab, tro, fornuft og død.

“Vi lever i en tid præget af globale konflikter og splittelse, men udstillingen Menneske handler om det stik modsatte.

Nemlig om alt det, der binder os sammen – fra de tidlige slægter af menneskeaber og menneskearter til det menneske, vi er i dag,” siger Trine Kellberg Nielsen, videnschef på Moesgaard, i en pressemeddelelse.

Hvordan blev vi mennesker?

Centralt i udstillingen er filmen Rejsen, der blev produceret i 2017, og som nu vises i en ny sammenhæng.

Filmen er optaget på alle syv kontinenter og skildrer menneskets grundvilkår fra det første åndedrag til det sidste.

Efter filmoplevelsen skal publikum syv millioner år tilbage i menneskets udviklingshistorie, hvor den nyeste forskning belyser, hvordan vores mangfoldige forfædre, forgrenede slægtslinjer og parallelle arter tilsammen viser, hvordan vi blev til mennesker.

I påskeferien tilbydes i forlængelse af filmudstillingen korte daglige oplæg i Moesgaards auditorium, hvor formidlere på blot 15 minutter guider publikum gennem syv millioner års evolutionshistorie for at besvare spørgsmålet:

Hvordan blev vi mennesker?

Fra første åndedrag til sidste: Moesgaard åbner helt ny filmudstilling
Trine Kellberg Nielsen, videnschef på Moesgaard, holder foredrag i udstillingsperioden. Foto: Poul Madsen Moesgaard

Ny og større fortælling i vente

I udstillingsperioden vil der desuden være foredrag om menneskets oprindelseshistorie ved videnschef Trine Kellberg Nielsen.

Rejsen har siden 2017 været efterspurgt af gæster, og Moesgaard ser nu frem til at præsentere filmen i en ny og større fortælling.

Du kan opleve udstillingen Menneske fra onsdag 25. marts 2026.

Om udstillingen Menneske

  • Filmudstillingen Menneske åbner den 25. marts 2026 på Moesgaard.
  • Udstillingen er støttet af Knud Højgaards Fond.
  • Filmen Rejsen varer cirka 20 minutter og vises i loop.
  • Rejsen er instrueret af Christoffer Boe og produceret af Zentropa i samarbejde med Moesgaard, Filmby Aarhus og Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017.
  • Filmen anbefales til børn fra 11 år og op.

Kilde: Moesgaard

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.