Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kendt ansigt vender hjem: Molskroen får ny køkkenchef

Foto: Molskroen
Foto: Molskroen

Wassim Hallal, Michel Michaud, Steffen Villadsen…

Gennem årene har en perlerække af profilerede kokke stået i spidsen for Molskroen, og nu bliver et nyt navn føjet til listen.

Fra 1. oktober 2025 er Fahd Ibrahim ny køkkenchef på den ikoniske kro, der ligger i smukke omgivelser ved Femmøller Strand.

Fahd Ibrahim kommer med erfaring fra toppen af dansk gastronomi og en personlig tilknytning til stedet. Han vil nu skærpe kroens gastronomiske profil – med respekt for traditionerne og blik for fremtidens ambitioner.

Det skriver Molskroen i en pressemeddelelse.

Vender tilbage til rødderne

Molskroen har igennem årtier været defineret af sit køkken, og med Fahd Ibrahim i spidsen styrkes forbindelsen til husets historie.

Fahd startede nemlig sin karriere som kokkeelev på Molskroen under Michel Michaud, og når han vender tilbage, indledes et nyt kapitel i køkkenets historie, hvor naturens rytme, respekt for råvarer og gastronomisk præcision bliver styrende elementer.

Molskroen er allerede hædret med Michelinguidens Grønne Kløver som anerkendelse af det bæredygtige arbejde i køkkenet.

Med Fahd Ibrahim i spidsen står håndværket desuden helt centralt.

“Mit køkken bygger på nogle få, men stærke værdier. Først og fremmest handler det om smagen – alt starter og slutter her.

Jeg behandler råvarerne med respekt og arbejder i naturens tempo, så vi kan bruge det bedste fra årstiderne.

Jeg tror på den simple kunst: At den enkle tallerken kan være den smukkeste, når anretningen udføres med omhu og respekt for råvarerne.

Kvaliteten er altid i centrum, og jeg går ikke på kompromis,” fortæller Fahd Ibrahim, der ser et måltid mere end bare teknik og råvarer:

Kendt ansigt vender hjem: Molskroen får ny køkkenchef
Foto: Molskroen

“Et måltid skal være mere end teknisk perfektion; det skal være en oplevelse, der huskes længe.

På Molskroen ønsker jeg at give gæsterne en oplevelse, hvor de kan smage naturen omkring os, mærke passionen i køkkenet og glæden ved at være en del af netop dette sted.

For mig er det essensen af gastronomi – og sådan ønsker jeg at bygge videre på Molskroens arv.”

Kommer med stærk drivkraft

Fahd Ibrahim kommer fra en rolle som assisterende køkkenchef hos en anden ikonisk kro – nemlig Søllerød Kro, der har været fast inventar i Michelinguiden, siden den første stjerne kom i hus tilbage i 1987.

Hos Molskroen er der stor glæde over, at Fahd Ibrahim nu vender tilbage til huset. Denne gang i rollen som køkkenchef.

“Molskroens restaurant har altid været kernen i huset. Med Fahd Ibrahim som køkkenchef får vi en stærk drivkraft, der kan videreudvikle Molskroens restaurant og sikre, at vi fastholder og udbygger vores position på højeste niveau,” siger direktør Sarah Evar.

Fakta om Fahd Ibrahim

Uddannet kok: Kokkeskolen i Aarhus, 2017 – udlært med 12 i gennemsnit og sølvmedalje

Kokkeelevpladser:

  • Molskroen (2014–2015)
  • Brøndums Hotel (2015–2017)

Karriere:

  • Kok, Søllerød Kro (2017)
  • Souschef, Søllerød Kro (2018)
  • Assisterende køkkenchef, Søllerød Kro (2021–2025)
  • Væsentlig rolle i at opnå Årets Restaurant og Årets Ret samt topplaceringer i Den Danske Spiseguide

Kilde: Molskroen

Ansættelsen af Fahd Ibrahim markerer begyndelsen på et nyt kapitel for Molskroen.

“Som nye ejere har vi brugt tid på at lære Molskroen at kende indefra og forstå den historie og de værdier, der gør stedet og Molskroens restaurant unik.

Med Fahd som køkkenchef tager vi nu første skridt i at bygge videre på de rødder, Molskroen er vokset ud af – og løfte huset ind i en ny tid,” lyder det afsluttende fra indehaver Lotte Enemark.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.