Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slår giganter: Molslinjen vinder international pris

Af Jonathan Sten Drivsholm
Molslinjen og Halfspace på scenen i Orlando efter at være blevet udråbt som vindere af den prestigefyldte Franz Edelman Award. PR-foto
Molslinjen og Halfspace på scenen i Orlando efter at være blevet udråbt som vindere af den prestigefyldte Franz Edelman Award. PR-foto

På en scene i den amerikanske by Orlando blev Molslinjen i nat dansk tid udråbt som vinder af Franz Edelman Award – en international pris, der anses som Nobelprisen i Operations Research.  

Og sejren er ret så imponerende.

Rederiet, der har hovedkontor i Aarhus, vandt nemlig den prestigefyldte pris foran giganter som tyske ALDI, American Airlines, McDonald’s i Kina samt indiske Tata Steel Limited og hollandske Transvision.

Historisk bedrift

Alene ved at være med i finalen skrev rederiet historie – det er nemlig første gang nogensinde, at det er sket for en dansk virksomhed, oplyser Molslinjen i en pressemeddelelse.

”Vi var meget beærede over bare at stå i finalen – og at vi nu står her med prisen, er selvfølgelig helt fantastisk,” lyder det fra rederiets kommercielle direktør Jesper Skovgaard.

Slår giganter: Molslinjen vinder international pris
PR-foto

Molslinjen stod i finalen med den danske AI-virksomhed Halfspace, hvis CEO, Claus Bek Nielsen, ligeledes var begejstret over at stå med trofæet efter nogle hårde dage i USA, hvor han og Molslinjen har præsenteret deres case frem mod finalen.

”Vi er utroligt ydmyge og stolte over at have modtaget verdens nok fineste pris, når det handler om arbejdet med AI og operations research.

Gennem vores arbejde har Molslinjen skabt værdi og sat nye standarder for en hel industri, som hvert år transporterer mere end fire milliarder mennesker verden over. Det er jeg meget stolt over,” udtaler Claus Bek Nielsen.

Den kunstige intelligens hjælper Molslinjen med at fylde og laste færgerne optimalt.

Samtidig er teknologien med til at sikre præcise prognoser og priser på hver enkelt afgang, hvilket har stor betydning for forbruget af brændstof og dermed klimapåvirkningen.  

Del artikel

Andre læser også