Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Uddeler gratis kaffe: Nu åbner Aarhus’ nye kaffebar

Af Freja Dumont

Efter over to år med loyale kunder og spændende arrangementer tager BIRK Interiør, beliggende i Jægergårdsgade, nu et skridt videre ved at introducere en hyggelig kaffebar – BIRK Kaffe.

Kaffebaren åbner i morgen, torsdag den 25. april, hvor der vil være gratis kaffe fra kl. 8-10.

Det er mor og datter, Marianne og Dina Birkmose, der står bag det unikke interiørunivers, der ikke kun nyder stor lokal opbakning, men også sender dansk design og kunsthåndværk ud til kunder i hele landet.

“Jeg har længe drømt om at udvikle BIRK Interiør til en endnu mere sanselig oplevelse, hvor det keramik og design, vi sælger i interiørbutikken, kan komme i spil.

Her kan kunderne drikke af en keramikkop, mens de betragter grafiske tryk og nyder duften og smagen af en god kop kaffe.

Jeg ønsker, at den rolige livsstil, vi formidler, bliver en endnu mere intens oplevelse,” fortæller Marianne Birkmose i en pressemeddelelse.

Uddeler gratis kaffe: Nu åbner Aarhus' nye kaffebar
Foto: Marianne og Dina Birkmose 

Aarhus’ ældste hælebar forvandles 

BIRK Interiør er flyttet ind i den gamle hælebar, mens BIRK Kaffe nu har lokalerne, der før husede interiørbutikken. Går du til højre, træder du ind i interiørbutikken; går du til venstre, finder du kaffebaren.

“Efter årtier med skomager i lokalet ønskede Lars at gå på en velfortjent pension – og jeg tænkte, at nu skulle jeg gribe chancen for at udvikle BIRK,” siger Marianne Birkmose.

I kaffebaren vil keramik fra interiørbutikken gå igen, ligesom lamper, grafiske værker og andre designs vil aktivere kaffebaren. Der planlægges også udstillinger med udvalgte kunstnere.

Ligesom i den eksisterende BIRK Interiør har omdannelsen af hælebaren fokuseret på at fremhæve ejendommens historiske detaljer og materialer.

Det gamle gulvtæppe er fjernet for at afsløre et smukt og velbevaret terrazzogulv. Samtidig er væggene blevet istandsat, gamle paneler er blevet fremhævet, og de sprossede vinduer er blevet bevaret og istandsat.

Fra Grønland til Jægergårdsgade

Da muligheden for at overtage hælebaren opstod, involverede Marianne straks sin datter Dina, der havde tilbragt sine sabbatår som hotelreceptionist i Grønland.

Dina var klar på udfordringen:

“Vi har arbejdet på hele konceptet omkring kaffebaren siden efteråret, hvor jeg vendte hjem fra Grønland. Nu ser jeg virkelig frem til at byde kaffegæster velkommen, der ønsker at kombinere kaffe med en sanselig oplevelse.”

Hvad: BIRK Interiør udvider med en kaffebar
Hvor: Jægergårdsgade 5, 8000 Aarhus C
Hvornår: Kaffebaren holder åbent 7.30 – 17.00 i hverdagene og 9.00 – 17.00 i weekenden, imens interiørbutikken holder åbent tirsdag til tors. 11-17.00, fredag 11-18 og lørdag 10-14.

Kaffebaren åbner tidligt om morgenen, hvor morgenfriske kunder kan købe to-go-kaffe og en morgenbolle. Både kaffen og brødet er omhyggeligt udvalgt fra lokale leverandører.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag