Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

I morgen skydes årets første vinterløb i gang

Vinterloeb

Konfettikanonerne er ladt og startskudspistolen pudset, så alt er klar til de cirka 2000 deltagere, der søndag står klar ved startportalen ved Scandinavian Congress Center.

 

Løbsruterne tager deltagerne med ud på nogle hurtige, flade ruter omkring den naturskønne Brabrandsti og afsluttes inde i Scandinavian Centeret, hvor de sidste 25 meter løbes inde i selve kongressalen. Walkerne kan glæde sig til en flot rute op igennem Botanisk have. I målområdet vil der traditionen tro blive uddelt varm suppe og frisk frugt. Derudover vil der være forskellige stande, hvor man kan få målt sin bodyage, opgradere løbetøjsgarderoben eller få masseret sine ømme ben.

 

Det er 34. gang, at Aarhus Motion kan invitere til de traditionsrige vinterløb, der tidligere hed DuPont løbene. I år består Vinterløbene af 4 unikke løb, der afholdes i perioden 29. januar til 2. april. Til alle løbene kan man vælge mellem 5 eller 10 km løb og 5 km walk.

 

Fakta:

Tid: Søndag den 29. januar kl. 10.00.

Sted: Scandinavian Congress Center og Brabrandstien

Antal deltagere: Cirka 2000

Distancer: 5 eller 10 km løb og 5 km walk

Fordeling af deltagere på distancerne: 10 km: 53%, 5 km: 44%, 5 km walk: 3% Vinterløbene er det samme som de tidligere DuPont løb

Det er 34. gang, at Vinterløbene afholdes

Den gennemsnitlige deltager hedder Jesper eller Anne til fornavn, Jensen til efternavn og er i starten af 40’erne

 

Aarhus Motion skaber begivenheder, der sætter gang i benene. De står bag flere velkendte motionsarrangementer i Aarhus; herunder DHL Stafetten, BESTSELLER Aarhus City Halvmarathon, Vinterløbene, name it Børneløbet, Ree Park Safari Run og Aarhus Mountainbike Challenge. Aarhus Motion sender hvert år 85.000 danskere ud at løbe, gå og cykle.

 

Vinterløb - Aarhus Motion

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.