Genial start på dagen: Morgenmad ad libitum for 44 kroner


Spiselauget vil gerne byde nye studerende velkommen til byen – og alle andre velkommen tilbage fra sommerferie.
Derfor er restauranten på Godsbanen nu klar med et brandgodt sommertilbud!
Stedets populære morgenmadsbuffet er nemlig tilbage fra mandag den 7. august, og du kan godt glæde dig.

For Spiselauget har gjort det virkelig billigt for dig, der ønsker en nem og lækker løsning på hverdagens morgenmad.
Alle hverdage kan du få al den morgenmad, du kan spise, for kun 44 kroner.
Morgenmaden består af bl.a. hjemmebagte surdejsboller, rugbrød, rørt smør, flere slags pålæg og gode oste samt græsk yoghurt m. granola, kompot eller karamel.
Så får man altså ikke en bedre start på dagen. Morgenmaden serveres alle hverdage fra kl. 9.00 til 10.30.

“Kom og spis morgenmad inden du møder på studie, inden du tager på arbejde eller hvis du skal nyde en fridag i hverdagene,” lyder opfordringen fra Spiselauget.
Der er plads til både store og små grupper hos restauranten, der anbefaler, at man reserverer bord på forhånd – uanset hvor mange man kommer.
Det store brunch-bord
Det er ikke kun billig hverdags-morgenmad, Spiselauget står klar med.
Du kan nemlig også krydre din langsomme weekendmorgen med en lækker brunch – også ad libitum – for kun 175 kroner.
Til brunchen er der to tag-selv-borde – et koldt og et varmt/sødt, som begge er fyldt med lækkerier.
Det kolde tag-selv-bord:
- Forskellige grove stykker
- Hjemmebagt surdejsboller/brød
- Øko multikerne rugbrød
- Øko smør fra Naturfrisk
- Øko og laktosefri vegansk smør
- Pålæg af dansk landgris
- Kalkun-chorizo
- Hjemmelavet tapenade og sylt
- Udvalg af danske og udenlanske oste
- Hasselnøddecreme
- Øko yoghurt med frit valg af granola, øko kompot og karamel spread
- Øko marmelader
- Lav-selv mini croissant med lakserillette fra Flyvefisken
- Grøntsagsstænger til de små
Det varme og søde tag-selv-bord:
- Æggekage med rødpeber og purløg
- Bacon
- Krydret okse brunchpølser
- Kartoffelrøsti med aioli
- Amerikanske pandekager med sirup
- Hjemmelavet brunsviger
- Frugt efter sæson
Du har også mulighed for at tilkøbe ad libitum drikkevarer til din brunch.
For 150 kr. kan du i halvanden time drikke alt det økologiske kaffe, the, appelsinjuice, æblemost, hyldeblomstsaft samt hjemmelavet skovbæriste, danskvand, isvand Cava, du har lyst til.
Læs meget mere om mulighederne her