Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mr. Shawarma er tilbage: Ny shawarma-restaurant med vegetariske salater åbner i Guldsmedgade

Af Line Ingwar Karlsen

Manden, som i 90’erne startede Shawarma Bar og senere Royal Shawarma, er tilbage med ny restaurant og takeaway. Efter 10 år i en anden branche er Ahmet Kalkan tilbage igen.

 

Salater og shawarma

Det er en nyhed af de STORE. Ahmet Kalkan, kurderen fra Tyrkiet, manden, der introducerede aarhusianerne for fladbrødet og rullen, har savnet branchen. Han skabte flere succeser, blandt andet Shawarma Bar og Royal Shawarma. Han solgte Royal Shawarma i Ryesgade for snart 10 år siden, og han har i flere år puslet med, at lave en veganer-restaurant og shawamaer, som vi endnu ikke har set i Aarhus. Han fortæller mig, at han har over 200 opskrifter på salater, som han har samlet og lavet gennem det meste af livet. Dem vil vi kunne købe, dog ikke samtidig, men der vil være en fem til seks forskellige at vælge mellem hver dag.

 

Shawarmamesteren er navnet

Når man nu var den første, som introducerede rullen for aarhusianerne, så kan man med rette kalde sig shawarmamesteren og bruge navnet til sin nye restaurant og takeaway. Den ligger i de lokaler, hvor Lars Kyllesbech tidligere havde fiskeforretning, og senere Kokkens Fisk & Delikatesser og indtil for nyligt, Restaurant Gambas.

Mr. Shawarma er tilbage: Ny shawarma-restaurant med vegetariske salater åbner i Guldsmedgade

Alt, som i ALT, er hjemmelavet

Det er vigtigt for Ahmet, at det hele er hjemmelavet, og han sætter en ære i, at råvarerne er de bedste. Kødet er langtidsmarineret efter gamle opskrifter. Fladbrødet er hjemmebagt, og alle dressingerne er hjemmelavede. Der bliver i øvrigt en dressing, som er matchet til det, man bestiller. Eksempelvis, så er dressingen til kyllingen en, som Ahmet har arbejdet på i flere år, og den bruges kun til kyllingen. Det samme med dressingerne til oksen, falaflerne, vegetarfrikadellerne (som efter sigende er bedre end falaflerne) og salaterne. Her lover Ahmet, at vi kommer til at smage salater, som aldrig er set i Aarhus før. Han nævner med stolthed rødkålssalaten, som en af dem, han er mere end almindelig stolt af.

 

30 kroner for shawarma og alle salater

Shawarmamesteren åbner i morgen, søndag den 16. september klokken 13.00. Her er alt klar, og restauranten er blevet shinet op. Som åbningstilbud har Ahmet valgt, at alt skal koste 30 kroner resten af september måned.

 

Åbningstiderne er i hverdagene og lørdag fra 11.00 til 21.00.

Shawarmamesteren

Guldsmedgade 17
8000 Aarhus C

 

Del artikel

Andre læser også