Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kom på gratis sejltur: Nyt skib klar med flydende underholdning

Af Freja Dumont
Foto: Sail Event Aarhus
Foto: Sail Event Aarhus

Et nyt skib har lagt sig godt til rette på sin egen faste plads på Havnepladsen lige foran Toldboden og foran M/S TUNØ.

Søndag d. 30. april kl. 13.00 afholder Sail Event Aarhus navngivning af byens nye skib, som fremadrettet vil lægge til og fra kaj ved Havnepladsen ved springvandet Endless Connection i centrum af Aarhus i godt selskab med skibet M/S TUNØ.

Skibet døbes ‘Helene af Aarhus’, når Fru Karin Salling ”svinger flasken mod stævnen” og foretager selve navngivningen af det nye skib, som mange sikkert genkende fra november og december sejlede som JULDAMPEREN og skabte julestemning for 9.500 glade gæster i Aarhus.

Alle er velkomne til at være med i festlighederne og der vil dagen igennem være gratis sejladser af 30 minutters varighed, hvor direktørerne Lars Hede og Niels Ravn sænker landgangen og byder velkommen ombord til en guidet tur med spændende fortællinger om byens historie og udvikling, set fra vandet.

Traditionen tro krydres turene med sømandshistorier, man næsten skulle tro var løgn.

Kom på gratis sejltur: Nyt skib klar med flydende underholdning

Oceaner af muligheder

Skovlhjulene på Helene kommer til at dreje rundt alle dage, hele året, og med et stort udbud af oplevelser til private, offentlige og virksomheder.

Alle kan komme på vandet på det handicapvenlige skib, der har plads til 100 personer, og private kan leje skibet til fødselsdage, konfirmationer eller familiefester

Du kan også købe billetter til forskellige arrangementer herunder Jazz Boat, Bankoture, strikkeklub og de populære guidede havnerundfarter rundt om Aarhus Ø.

“Vi ønsker med det nye skib at tilbyde skønne og mindeværdige oplevelser for byens borgere og virksomheder samt de mange besøgende og turister i Aarhus. Visionen er at skabe glæde for mennesker i selskab med hinanden – på vandet,” siger Niels Ravn fra Aarhus Sail Event.

Unik oplevelse til verdens største kapsejlads

Fra 29. maj til 8. juni 2023 er Aarhus som den første danske by nogensinde vært for The Ocean Race – verdens længste og hårdeste havkapsejlads.

Det forventes at over 400.000 gæster vil deltage i folkefesten i området omkring Dokk1, Havnepladsen, Pier 2 og 3, med en masse sjove og lærerige gratis tiltag for hele familien og sejlsport i verdensklasse.

Du kan komme helt tæt på sejladset, når HELENE sejler som VIP-tilskuerbåd på første parket.

Fjordbåden HELENE har tidligere sejlet som turbåd på Haderslev Fjord, men skifter nu hjemhavn og rederi.

Når HELENE skifter havn og navn, bliver det med champagneflasken på skibssiden og en invitation til hele Aarhus til dåb og velkomstceremoni. Skibet er tilbage fra værft og bliver overdraget til Aarhus Sail Event i april.

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.