Murphy’s holder kæmpe åbningsfest med 100 gratis burgere og gratis øl!

Du kan passende lade din fredag aften starte med manér, for fra klokken 16.00 giver Murphy’s 100 stk af deres fænomenale og juicy burgere ganske gratis. Dem, der kommer efter de første 100, går selvfølgelig ikke forgæves, for efterfølgende vil der være gratis øl til alle, der køber en burger.
Murphy’s Burger Joint genåbnede sidste weekend, uden så meget larm, i deres nye lokaler på Clemens Bro. De nye lokaler er væsentligt større end de tidligere, og har plads til mange spisende gæster. “Vi synes stedet er blevet rigtig flot, og vi glæder os til at tage imod burgersultne århusianere i nye omgivelser”, siger islandske Ómar Óskarsson, som er medejer af Murphy’s Burger Joint.
I løbet af den sidste uge er køkkenudstyret blevet gennemtestet, personalet sat ind i burgerflipteknikkerne og alt er klar til at Murphy’s åbner for alvor, med det store åbningstilbud nu på fredag.