Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nak og æd: En råge i Lystrup Sønderskov

Af Freja Dumont

Nu kan du snart komme med på rågejagt i Lystrup Sønderskov.

Lokale jægere inviterer nemlig i samarbejde med Aarhus Kommune til en spændende eftermiddag og aften i jagtens tegn.

Og i bedste ‘Nak og æd’-stil skal dyret tilberedes og spises efter jagten.

Rågen er en kolonifugl, som med sit skingre skrig kan være til rimelig stor gene for sine omgivelser.

Fra start maj til midt juni regulerer jægere derfor bestanddelen for at kontrollere antallet af den larmende art for både naturens og menneskets bedste.

Tilbered fuglene og nyd dem i skoven

Til arrangementet bliver du introduceret til, hvorfor og hvordan, man regulerer de larmende, sorte fugle.

På dagen kommer man selv med ud og hjælper med at spotte fuglene, mens jægerne gør deres arbejde.

Efter en forhåbentlig vellykket regulering afholdes der parade for at takke skoven og vildtet, og så indbydes alle gæster til at deltage i tilberedningen af fuglene, som spises på tæpper, bænke og græsset i skovens lysning.

Husk selv at medbringe tallerken, bestik, drikkevarer samt tilbehør til rågerne.Nak og æd: En råge i Lystrup Sønderskov

Der vil være jagtrelateret ansigtsmaling til både store og små.

Prisen for at deltage er for voksne 60 kroner, mens den for børn under 16 år er 30 kroner.

Du kan finde billetter lige her.

Hvad: Nak og æd en råge i Lystrup Sønderskov
Hvornår: Søndag d. 22. maj fra kl. 16-20
Hvor:
Bålhytten i Lystrup Sønderskov – indgang til skoven v. Bygaden 1, 8520 Lystrup

Del artikel

Andre læser også