Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nationalpark Mols Bjerge: På tur med guiden i lommen

Af anders@sommersangdigital.dk

Nationalpark Mols Bjerges app er en guide til oplevelser i parken, der ligger en halv time nord for Aarhus.

 

Med nationalpark-appen er du godt hjulpet til få det bedste ud af oplevelser i Nationalpark Mols Bjerge ca. 29 km nord for Aarhus. Med appen finder du nemlig let vandre- og cykelruter, natur- og kulturperler, aktivitetsforslag, madpakkesteder, parkering, toiletter og overnatning i det fri.

 

Hjælp fra levende guider

Hvis du har brug for hjælp til appen, har du i år mulighed for at spørge en af nationalparkens levende guider. De står hver dag fra 30. juni til 12. august kl. 10-17 i parken ved Kalø Slotsruin, Besøgscenter Øvre Strandkær i Mols Bjerge og i Blue Lounge ved Vibæk Strand.

 

Find ruter og naturperler

Det er nemt at bruge appen, og du kan hurtigt finde en shelterplads eller de bedste ruter til fods, på cykel, til hest eller i bil.

Hvis du vil vide mere om en bestemt rute, trykker du på startstedet, hvorefter du kan læse en kort beskrivelse af turen med blandt andet angivelse af længde og sværhedsgrad.

Nationalpark Mols Bjerge: På tur med guiden i lommen

På kortet kan du se, hvad du er i nærheden af, og så kan du se billeder og få info om herligheder, du måske ikke kendte i forvejen.

 

Underjordiske væsner

Du kan også starte med at læse om det sted, du gerne vil besøge, og så kan du derefter finde det på kortet. Om Stabelhøjene lidt nord for Agri kan man for eksempel læse, at højene er fra bronzealderen og ligger 135 og 133 meter over havets overflade – og at der måske bor underjordiske væsener inde i dem: ”… vættere, som for henved 1000 år siden forhindrede mennesket i at bygge en kirke på stedet. Måske er det derfor, at Agri kirke ligger ved gadekæret og ikke er på toppen”.

 

Se mere om naturparken her

 

 

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien