Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nationalpark Mols Bjerge: Vandreguide total udsolgt på 14 dage

Af anders@sommersangdigital.dk

Det kom helt bag på os, at det gik så hurtigt, lyder det fra Nationalpark Mols Bjerge

 

Det første oplag af en 143 siders ny vandreguide, ”Mols Bjerge-stien – Istidsvandring i Nationalpark Mols Bjerge”, er blevet revet ned af hylderne på kun 14 dage, så de fleste butikker må melde udsolgt.

 

Det nye sort er at vandre i sit eget land, og Mols Bjerge-stien er vandrekvalitet på øverste hylde med en certificering som Leading Quality Trail – Best of Europe.

 

Alligevel er successen kommet bag på medarbejderne i Nationalpark Mols Bjerge, lyder det herfra. Nu er den rigt illustrerede vandreguide i trykken igen, og 2. oplag forventes at ligge i butikkerne i slutningen af januar.

 

Sti er 60 kilometer

Den 60 kilometer lange Mols Bjerge-sti slynger sig gennem Nationalpark Mols Bjerges istidsskabte landskab og er blevet et meget populært vandrested. 

 

Bogen er skrevet af Nationalparkens Susanne Krogstrup, der til hverdag arbejder med kulturhistorie, og som har været med til at etablere stien.

 

Bogens bagsidetekst fortæller meget godt om vandreoplevelsen og selve guiden: ”Betagende udsigter, artsrig og sjælden natur samt store seværdigheder. Mols Bjerge-stien fører dig gennem Danmarks mest enestående istidslandskab på en rute, der er certificeret Leading Quality Trail – Best of Europe. Det er samtidig den eneste danske sti, der kan tilbyde en ægte bjergetape.

 

I vandreguiden får du historierne bag stederne på Mols Bjerge-stien. Du kan forberede din tur – eller læse undervejs – om istidslandskabet, naturen, kulturhistorien samt de lokale sagn og fortællinger. Samtidig får du gode råd til planlægning af din tur og ikke mindst vandrekort til hver af de tre dagsetaper”.

 

Der er et udtageligt vandrekort i bogen. Man kan finde forhandlerne på nationalparkmolsbjerge.dk.

 

Nationalpark Mols Bjerge: Vandreguide total udsolgt på 14 dage

 

 

 

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien