Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Naturlig vin fra Jura – en aften med knivskarpe vine på Castenskiold

Af anders@sommersangdigital.dk

Noget vin laves i meget begrænsede mængder, og er derfor af naturlige årsager svært at få fingrene i, og dermed også svært at få lov at smage. Naturlig vin er af den type. Præcis sådan er historien med vinene fra Julien Labet, som holder til i Rotalier. En lille landsby i Jura, som ligger i den nordlige del af Frankrig.

 

Urørt vin som “rigtig” håndværk

Her er der tale om vin, som er fremstillet med charme, personlighed og et enormt nærvær til hver enkelt flaske. Masseproduktion og maskinarbejde er fremmedord, og er generelt ting man afskyr i dette område. Julien Labet har valgt at henlægge de røde vine på forespørgsel fra den danske importør, så de kunne få lidt længere tid til at udvikle sig, og fremstå klar til den danske sommer. Marken, Le Reine, er netop blevet revet op, det vil sige at årgang 2014 og 2015 bliver de sidste, i meget lang tid. Vi var så heldige at få fingrene i få flasker fra årgang 2014, som vi naturligvis også skal smage til denne aften.

Julien-Labet

90 % af vinene er lavet efter Julian Labets principper, og er derfor naturlige i udtrykket. Misforstå det endelig ikke; hans vine er hverken skæve eller udrikkelige. Tværtimod! Det er knivskarpe vine, som er lavet med tanke på natur og medmennesker. Nøgleordene er kærlighed og passion; noget som ofte kan være en mangelvare i vinproduktion.

Naturvine-på-Castenskiold

En unik chance for at prøve noget nyt

Vinene fra Labet vil naturligvis blive serveret med dejlig sommermad fra køkkenet. 4 skønne retter, som skylles ned med ligeså skøn vin fra Labet. Nogle af retterne vil blive akkompagneret af 2 glas vin, andre blot af ét enkelt. Arrangementet har en maksimal kapacitet på 15 tilmeldte, grundet den lille mængde af vin, som vi har kunnet få fat i. Billetterne bliver solgt efter først til mølle konceptet.

 

Det skal opleves

Kom og drik nærværende og saftig vin, som du muligvis ikke har oplevet det før. Er du typen der elsker oversøisk vin fra Chile, og har en forkærlighed for Bordeaux – så garanterer vi dig for, at det her er noget HELT andet! Det her er meget sjovere, og ikke mindst anderledes.

 

Castenskiold garanterer dig for, at du kommer til at smage en masse vin, som du ikke kommer til at smage igen.

 

Prisen er på 998 kroner for både fire retter mad og drikke.

 

Tid og sted

Torsdag den 16. Juni, klokken 18.30 på Restaurant Castenskiold.

 

Spørgsmål og tilmelding skal ske til: rasmus@castenskiold.net

 

 

Del artikel

Andre læser også