Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

nemlig.com åbner i Aarhus – økologi, discount og delikatesser

Af anders@sommersangdigital.dk

Fra i dag intensiveres kampen om de østjyske kunder, når nemlig.com, Danmarks største online-supermarked, nu åbner for levering i Aarhus, Randers, Horsens, Silkeborg, Skanderborg og en masse byer derimellem. Sortimentet er større og mere alsidigt end i de fysiske supermarkeder, og mere end 2.300 varer er prismatchet mod Netto.

 

Økologi, discount og delikatesser fra et sortiment på mere end 9.700 dagligvarer leveret lige til hoveddøren alle årets 365 dage – den time på dagen, der passer kunden. Fra i dag er det muligt for alle i størstedelen af Østjylland at bestille dagligvarer over nettet fra Danmarks største online-supermarked, nemlig.com. Visionen er at gøre hverdagen nemmere og indkøbsoplevelsen sjovere for de mange husstande i regionen.

 

Målet har hele tiden været Østjylland

”Siden vi åbnede i hovedstadsområdet i 2010, har drømmen og målet været at åbne med samme koncept i Jylland. Ved at investere massivt i at bygge Skandinaviens største vare- og logistikcenter dedikeret til dagligvarer på nettet er det nu endeligt muligt at realisere drømmen,” siger Stefan Plenge, stifter og administrerende direktør, nemlig.com.

 

Torsdag den 25. august er første leveringsdag

Det er muligt at bestille dagligvarer fra i dag, og første leveringsdag er torsdag den 25. august. Det nye leveringsområde omfatter udover Aarhus også Randers, Horsens, Silkeborg, Skanderborg og en masse byer derimellem. Og Stefan Plenge understreger, at det vil være lige så billigt at købe varer hos nemlig.com som i de fysiske supermarkeder.

DB_AarhusUpdate-bannerreklamer_3_930x180

Udvidelse af discountsortimentet med 30 procent

nemlig.com fejrer sin seks års fødselsdag ved både at åbne i Jylland og udvide discountsortimentet med 30 procent. Man kan derfor nu købe mere end 2.300 varer prismatchet mod Netto, og sortimentsudvidelsen er bredt fordelt over alle varekategorier og omfatter især økologiske varer.

 

”Vi har oplevet en fantastisk udvikling igennem de sidste seks år, hvor danskernes interesse for dagligvarer på nettet stiger og stiger. Vi er derfor nået til en størrelse, hvor vi igen kan gøre det endnu mere attraktivt for vores kunder at handle hos nemlig.com. Derfor foretager vi denne kæmpe udvidelse af vores discountsortiment på 30 procent, så vi nu har mere end 2.300 varer til faste, lave priser. Udvidelsen omfatter især masser af økologiske varer til discountpriser,” siger Stefan Plenge.

 

Levering til hoveddøren alle årets dage

Hos nemlig.com kan man handle og få leveret, når det passer ind i dagligdagen. Direkte til hoveddøren – også på 5. sal. Varerne leveres alle årets 365 dage fra kl. 8.00-21.00 i det en-times interval, kunden ønsker, og nemlig.com tager gerne pant-flasker med retur. Leveringspriserne i Østjylland bliver de samme som på Sjælland; altså levering fra kr. 4,-.

 

nemlig.com skaber 20 nye arbejdspladser i Aarhus

Med nemlig.com’s indtog i Østjylland skabes 20 nye arbejdspladser fra det nye logistikcenter i Aarhus. Dette tal forventes at stige til det dobbelte inden året er omme. Med udvidelsen i Østjylland kan nemlig.com nu servicere flere end 2,6 mio. danskere i øst og vest.

 

Del artikel

Andre læser også