Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nephew vender tilbage til Aarhus: Ny turné skydes i gang i deres gamle hjemby

Af anders@sommersangdigital.dk

Da Nephew sidste år offentliggjorde bandets første to koncerter efter fem års pause, forsvandt samtlige 30.000 billetter på bare et døgn. Siden da har publikum efterspurgt flere indendørs koncerter og nu er deres bønner blevet hørt. Nephew drager således i foråret 2019 ud på en storstillet turné, der bringer dem forbi Aarhus som det første sted. Dermed vender Nephew tilbage til den by, hvor det hele startede for det danske orkester. 

Koncerten i Aarhus finder sted den 1. marts 2019 i Ceres Arena.

 

Da vi planlagde 2018 var det med få koncerter, fordi vi gerne ville fornemme om folk havde lyst til at se os og om vi selv havde lyst til at spille. Til begge dele må svares: Kæmpe Ja! Vi har virkelig lyst til at komme på landevejen med både de gamle sange og de nye sange fra vores kommende album ”Ring – i – Ring”, og det lader glædeligt nok til, at der er folk derude, der gerne vil have besøg af os, siger Simon Kvamm fra Nephew.

Billetterne til koncerten i Ceres Arena sættes til salg fra fredag den 31. august kl. 10. Udover koncerten i Ceres Arena spiller Nephew ni andre steder i Danmark i løbet af en intensiv marts måned.

Nephew spillede deres første koncert i fem år på årets Roskilde Festivals Orange scene denne sommer. Både bandet selv og over 60.000 mennesker og anmelderne var begejstret. Nu får 7.000 århusianere altså mulighed for opleve bandet i lidt mere intime rammer i Ceres Arena til marts næste år.

Nephew vender tilbage til Aarhus: Ny turné skydes i gang i deres gamle hjemby

Det er en stor fornøjelse, at vi – som det første sted på turnéen – kan præsentere Nephew på deres hjemmebane. Nephew har en stor og loyal fanskare i Aarhus og Østjylland, og vi glæder os til at se dem til koncerten til marts næste år, siger eventchef i Ceres Park & Arena, Hanne Bisbo Stadsgaard.

 

Billetter til koncerten frigives på fredag via Ticketmaster.

 

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.