Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop afsløret: En af tidens største nye stjerner kommer på NorthSide

Af Freja Dumont
Foto: Mathias Bak Larsen // NorthSide
Foto: Mathias Bak Larsen // NorthSide

Den sidste uge har NorthSide hver dag afsløret et nyt navn til årets musikprogram.

Her det det bl.a. blevet offentliggjort, at årets NorthSide-festivalgængere kan glæde sig til at opleve Andreas Odbjerg, Royal Blood og MØ i Eskelunden til juni.

I dag er turen så kommet til den camerounsk og amerikansk sangerinde Libianca.

Hvis du har været i nærheden af en radio det seneste års tid, har du højst sandsynligt stiftet bekendtskab med Libiancas million-streamende gennembrudssingle ”People”, som udkom i 2022 og præsenterede os for det ærlige sangskriverunivers, der blandt andet er med til at karakterisere hendes lyd.

Sjælfuld R&B og forførende afrobeats 

Den camerounsk-amerikanske sangerinde og sangskriver Libianca er vokset op med R&B, gospel, afrobeats og den særlige traditionelle camerounianske genre makossa, som blandt andet trækker på både rumba, funk og highlife. 

Hun hyldes blandt andet for sin originalitet og for at bygge sine sange op omkring sin tresprogede opvækst i Minneapolis og Bamenda.

Således kan man både høre engelsk, fransk og pidgin, når man lytter til Libiancas forførende musik.

Hun har allerede arbejdet sammen med artister som Omah Lay, Arya Starr, Cian Ducrot og Becky G og udgav i slutningen af december 2023 sin første EP Walk Away.

Vi står med andre ord over for en artist, der kun lige er begyndt, og alligevel har hun i skrivende stund over 11 millioner månedlige lyttere på Spotify.

Vær med på Libiancas vilde rejse, når hun gæster Danmark for første gang på NorthSide 2024.

Del artikel

Andre læser også