Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop afsløret: Normal åbner endnu en butik i Aarhus

Af Freja Dumont
xr:d:DAFQnSQAMpY:40,j:41875267252,t:22112307
xr:d:DAFQnSQAMpY:40,j:41875267252,t:22112307

Der er slet ingen tvivl om, at konceptet med faste lave priser på kendte mærkevarer er slået igennem hos aarhusianerne.

Alene i midtbyen råder Normal over fire butikker og en kaffebar, men kæden er også til stede på Trøjborg, i Åbyhøj samt i Storcenter Nord, City Vest og Viby Centret.

Nu åbner den danskejede kæde så endnu en butik i Aarhus.

Snart kommer turen til Risskov, hvor der venter kunderne en helt særlig butiksoplevelse, når den nye butik åbner i sommeren 2024 i Veri Centeret.

Det skriver Normal i en pressemeddelelse.

Kendte og ukendte mærker – altid til faste lave priser 

NORMAL er meget mere end faste lave priser på kendte mærkevarer. Målet er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af kædens butikker.

Også selvom det kun er en uge siden, man sidst var forbi butikken. Derfor er der i NORMAL – ud over det brede og faste sortiment af kendte mærkevarer – hele tiden løbende udskiftning på hylderne, så der altid er nye varer at finde og udforske.

Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.

“Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring.

Mærkerne omfatter fx W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris”, forklarer Lars Bjerring, Country Manager i en pressemeddelelse.

“Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker. Derfor får vi, udover det brede og faste sortiment, hele tiden nye varer hjem – også fra spændende brands, som du kun finder i NORMAL.

Faktisk får vi ca. 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken”, fortsætter Lars Bjerring.

Kæmpe åbningsfest

Når dørene slås op til en ny butik, sker det altid med et brag af en åbningsfest, og åbningen i Risskov bliver ingen undtagelse: Kunderne kan her se frem til masser af konkurrencer og giveaways – og god stemning.

Den præcise dato for åbningsfesten offentliggøres på et senere tidspunkt. Hold dig opdateret på MigogAarhus eller lige her.  

Del artikel

Andre læser også