Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop offentliggjort: Disse fede live-navne kan du opleve til GAFFA-Prisen

Af Freja Dumont
Tv-vært Thomas Skov bliver vært ved GAFFA-Prisen 2021. Foto: Kenneth Nissen.
Tv-vært Thomas Skov bliver vært ved GAFFA-Prisen 2021. Foto: Kenneth Nissen.

GAFFA-Prisen er lig med livemusik.

I år afholds GAFFA-Prisen for tredje gang i Aarhus. Denne gang bliver det torsdag den 3. marts klokken 21.00 i Musikhuset Aarhus’ Store Sal.

I mange år har de på GAFFA gjort meget for at præsentere et program, der favner bredt på alle parametre – og i år bliver absolut ingen undtagelse.

“Det er med stolthed, at vi løfter sløret for de sidste tre livenavne, Tina Dickow, Aurora og Livløs, der lige nu arbejder på højtryk for at give de fremmødte og seerne én over nakken, når vi blænder op for GAFFA-Prisen torsdag den 3. marts live fra Musikhuset Aarhus,” skriver musikmediet.

Netop offentliggjort: Disse fede live-navne kan du opleve til GAFFA-Prisen

Udover de tre netop offentliggjorte navne skal kunstnere som Brimheim, Fabräk, Carl Knast, Prisma også optræde til til GAFFA-Prisen.

Ligesom sidste år står knivskarpe Thomas Skov i spidsen for showet. Han flankeres af Carsten Holm, og sammen vil de to garvede værter guide os igennem en aften fyldt med priser, satire, seriøsitet, samtale og ikke mindst livemusik.

Og efter det store liveshow fortsætter festen med afterparty i Musikhusets Foyer.

Skynd dig at sikre dig billetter lige her.

De nominerede artister

13.000 GAFFA-læsere har afgivet deres personlige stemmer, og blandt de nominerede finder du navne som Drew Sycamore, Andreas Odbjerg, Baest, Jung, Rikke Thomsen, Adele, Ed Sheeran og Billie Eilish.

De nominerede i hver kategori er de fem kunstnere, der har fået flest stemmer blandt de kandidater, som var indstillet af GAFFAs redaktion – på baggrund af deres præstationer i 2021.

De endelige vindere af årets 18 priser er de kunstnere, der har fået flest stemmer blandt de nominerede.

Netop offentliggjort: Disse fede live-navne kan du opleve til GAFFA-Prisen

Blandt de danske kunstnere ligger Drew Sycamore forrest i feltet med hele seks nomineringer foran Andreas Odbjerg med fem og Baest og Jung med hver fire.

I de udenlandske kategorier fører Adele og Ed Sheeran med tre nomineringer foran ABBA, Billie Eilish, Elton John og Måneskin med hver to.

Vinderne af GAFFA-Prisen 2022 afsløres ved det store show i Musikhuset Aarhus den 3. marts.

Her offentliggøres også vinderen af Tak Rock-Prisen, som uddeles i samarbejde med Royal Beer, og som går til en aktør, der har gjort en ekstraordinær indsats for dansk musik. Her er der ingen nominerede, og vinderen kåres af en jury bestående af Royal Beer og GAFFAs redaktion.

Hvad: GAFFA-Prisen 2022
Hvor: Musikhuset Aarhus
Hvornår: Torsdag den 3. marts klokken 21.00