Netop kåret: Aarhus-café er Danmarks bedste veganske spisested
I Latinerkvarteret ligger Café Harepus, hvor du kan få alt fra bagværk og brunch til is og kaffe – alt sammen 100 procent vegansk.
Den lille plantebaserede café i Studsgade slog dørene op i sommeren 2020 og frister i dag med diverse lækkerier til både den lille og den større sult – og ikke mindst til den søde tand.
Nu kan Café Harepus bryste sig af titlen som Årets Veganske Spisested.
Det skriver Café Harepus i et opslag på Facebook:
“Af hjertet tak for at først nominere os som Årets Veganske Spisested og dernæst hjælpe os med at vinde.
Det betyder enormt meget for et lille sted som vores. Det er ingen hemmelighed at det kræver hårdt arbejde at drive en lille personligt ejet café, især i en by som Aarhus hvor alternativerne er mange, og vi nemt drukner i mængden.
Heldigvis har vi en masse skønne gæster som besøger os uge efter uge, støtter op, og som gør det muligt at blive ved med at have en lille vegansk café i hjertet af Aarhus. Vi er intet uden jer.”
Fejrer med godt tilbud
Café Harepus er et godt eksempel på, at man sagtens kan spise søde kager, sprødt wienerbrød og fedtede croissanter uden brug af animalske produkter og uden at gå på kompromis med hverken smag eller konsistens.
Netop stedets lækre croissanter kan du mandag til fredag i denne uge få til halv pris, hvis du køber en valgfri kaffe, chai, matcha, the eller varm chokolade.
Tilbuddet gælder både to-go og to-stay, mandag-fredag og så længe lager haves.
Vi ses på Studgade 5!