Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Netop udgivet: Gå på opdagelse i Musikhusets nye sæsonprogram

Af Freja Dumont
Foto: Musikhuset
Foto: Musikhuset

Glæder du dig ligesom os til at komme ud og mærke fællesskabets sus til koncerter, teater og shows? Og søger du anbefalinger til, hvad du skal opleve sammen med dem, du holder af?

Musikhuset har netop offentliggjort deres sæsonprogram for 2023 – og det er fyldt til randen med fede liveoplevelser i det kommende år.

Hvad end du er dansemus, operaven, teatertosse, poptøs, jazzhoved, legebarn, podcastjunkie, bogorm eller musical-lover, er der med garanti noget for dig i Musikhusets nye, store program, der er sprængfyldt med magiske øjeblikke, gode grin og hundredvis af musikalske stjernestunder.

Gå på opdagelse og find inspiration til din næste store liveoplevelse lige her.

Inspirerende fællesskaber

Spørger man Musikhusets kunstneriske chef, Jeppe Uggerhøj, er Musikhusets nye program bl.a. kendetegnet ved at indbyde til inspirerende fællesskaber.

“Kazoo, Musikhusets nye og farverige festival for børnemusik, et godt eksempel på en måde, hvorpå familier kan samles om sang, musik og dans.

Vores koncept ‘Afterlive’, som vi skabte sidste år, kommer også til at køre i 2023. Det går ud på, at man efter en koncert eller forestilling kan opleve et upcoming band ved Caféscenen – helt gratis.

Det giver anledning til at tale om den oplevelse, man lige har haft, samtidig med at man får en ny oplevelse sammen,” siger Jeppe Uggerhøj.

Bliv korsanger for en dag

Jeppe Uggerhøj fremhæver også det helt nye koncept Syng! Syng! Syng!.

“Det har vist sig, at der har været virkelig stor opbakning til dette projekt allerede.

Konceptet er simpelt. Du får teksten til sangen, når du ankommer til Musikhuset. Sammen med sanginstruktør Line Groth og tre musikere øver vi os på aftenens hit.

Når vi er blevet rigtigt gode, leverer vi sammen den ultimative opførelse, som vi optager på video. Vi forlader hinanden opfyldt af sangglæde og med en suveræn følelse i kroppen,” siger Jeppe Uggerhøj.

Musikhuset har hentet inspiration fra Australien, hvor Pub Choir uge efter uge forvandler en gruppe af fremmede til et legendarisk kor. Se selv her:

Det koster 50 kroner at være med. Til gengæld giver billetten adgang til en gratis øl, sodavand eller et glas vin. Og ubegrænset sangglæde.

Samarbejde på tværs af aktører

Musikhuset sikrer hver år, at der hele tiden skabes nye kulturelle fællesskaber i samarbejde med andre aktører herunder Aarhus Jazzorkester, SPOT-festival, ILT-festival og Østre Gasværk m.fl.

Netop Østre Gasværk er snart aktuel med Musicalen HAIR i Musikhuset.

“Med HAIR har vi igen fat i den fælles kulturarv og Østre Gasværk gør 50 år gamle spørgsmål aktuelle igen.

Forestillingen Hair, som vises i Musikhuset i maj, instrueres af amerikanske Lynne Formato, der står bag flere danske musicalsucceser. Senest Reumertvinderen fra 2019 – Disneys TARZAN. Jeg tror, det bliver ret spektakulært og det er én af de oplevelser, jeg specielt ser frem til i 2023,” siger Jeppe Uggerhøj.

Læs om flere af Jeppe Uggerhøjs anbefalinger lige her.

Del artikel

Andre læser også