Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Netop vedtaget: Nu kan Aarhus indføre zoner kun for elbiler

signalanlaeg

Snart kan man rundt omkring i Danmark – herunder også i Aarhus – måske støde på flere områder, hvor der stort set kun er elbiler på vejene.

Folketinget har nemlig netop endeligt vedtaget, at kommunerne fra 1. januar vil kunne indføre nulemissionszoner, hvor fossile biler ikke har adgang.

Nødvendige lovgrundlag er på plads

I august blev et stort flertal i Aarhus Byråd enige om flere konkrete initiativer, der skal fremtidssikre Aarhus som en attraktiv, grøn og tilgængelig by.

Her var en af målsætningerne bl.a. at 60 pct. af alle ture i kommunen foretages enten til fods, på cykel eller med kollektiv transport, og kun 20 pct. af turene foregår i en fossilbil, der kører på benzin eller diesel.

Nu hvor det nødvendige lovgrundlag er på plads, er der er derfor stor sandsynlighed for, at nulemissionszoner vil blive etableret inden for byens allégader for at bidrage til en renere og mere rolig midtby.

Det vil dog stadig være muligt at komme ind til centrale parkeringshuse, uanset om man kører el- eller fossilbil.

Derudover vil beboere og erhverv inden for zonen samt bilister med handicaplicens være undtaget.

Netop vedtaget: Nu kan Aarhus indføre zoner kun for elbiler
Nulemissionszonen, hvor kun elbiler, beboere og erhverv må køre, kommer til at omfatte det meste af området inden for Allé-ringen – dog med adgang til centrale p-huse. 

“Nulemissionszonerne kommer til at sætte yderligere skub i elbilsalget, fordi danskerne ønsker sig en bil, der kan køre overalt.

Indførelsen af nulemissionszonerne forskellige steder i Danmark kommer til at være en del af overvejelsen hos mange danskere, næste gang de skal anskaffe sig en ny bil.

Derfor kommer vedtagelsen af forslaget til at kunne få betydning for den grønne omstilling af bilparken,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark i en pressemeddelelse.

I sidste ende er det kommunerne, der skal beslutte, om nulemissionszoner skal indføres, og hvis de skal, også hvornår, hvordan og i hvilket område.

Kommer til at fylde til kommunalvalget 2025

Loven giver mulighed for at indføre to typer af zoner: enten en zone, der er gældende for al trafik, dvs. også varetransport, eller en zone, der kun er gyldig for persontrafik.

Lastbiler, der vejer og 12 tons og busser, vil dog være undtaget reglerne uanset zonetype. Nulemissionszonerne kommer derfor højst sandsynligt til at fylde en del til kommunalvalget i 2025.

“Nulemissionszonerne giver kommunerne får mulighed for at begrænse adgangen til byer til nulemissionsbiler. Det forventes, at denne mulighed vil blive populær i de enkelte kommuner.

Eksempelvis har Aarhus Kommune allerede planer om at etablere en nulemissionszone i centrum, og vi forventer, at flere kommuner snart vil følge efter,” siger Mads Rørvig i pressemeddelelsen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.