Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ni organiserede butikstyve anholdt i Østjylland

Af anders@sommersangdigital.dk
Arkivfoto.
Arkivfoto.

Ni mænd er i dag blevet anholdt i Østjylland i en større aktion mod en gruppe organiserede butikstyve.

 

Politiets specialenhed Særlig Efterforskning Vest (SEV) og lokalpolitiet i Aarhus Vest har igennem længere tid har kørt en målrettet efterforskning mod en gruppe af organiserede butikstyve, der har opereret i det meste af Jylland. Det har ført til, at ni mænd i alderen 18 til 44 år fra Aarhus Vest mandag er blevet anholdt i en koordineret anholdelses- og ransagningsaktion i Østjylland. De anholdte er mistænkt for i forening at have begået over 100 butikstyverier i Nordjyllands, Midt- og Vestjyllands, Sydøstjyllands og Østjyllands politikredse. 

 

”Særlig Efterforskning Vest er jo netop sat i verden for at efterforske organiseret kriminalitet, der går på tværs af politikredsgrænser. I denne sag har vi igennem længere tid fulgt de sigtede, når de har flyttet sig rundt mellem politikredsene, og i størstedelen af tilfældene er det faktisk os, det har informeret butiksejerne om, at de formentlig har været udsat for butikstyveri. De havde simpelthen ikke selv opdaget det, fordi tyvene er så professionelle i deres fremgangsmåde,” siger politiinspektør Brian Voss Olsen fra Særlig Efterforskning Vest.

 

Samme fremgangsmåde

Fremgangsmåden var hver gang stort set den samme, hvor tre mænd typisk kom ind i butikken sammen, hvorefter én afledte en medarbejder, mens de andre stjal varer fra butikken – typisk spiritus, cigaretter, kaffe, chokolade og andre let omsættelige varer. 

 

”Ser man på de enkelte forhold er det simple tyverier, men set i en sammenhæng er der tale om professionelle, organiseret tyverier, hvor de har kørt rundt i hele landet med det ene formål at begå tyverier mod butikker. I nogle tilfælde er det også lykkedes dem at stjæle store partier varer fra baglokalet til flere tusinde kroner,” siger Brian Voss Olsen.

 

I forbindelse med mandagens aktion blev der under ransagning hos de anholdte blandt andet fundet et større kontantbeløb og tyvekoster i form af store mængder kaffe og nogle blendere. 

 

Seks af de ni anholdte forventes at blive fremstillet i grundlovsforhør tirsdag kl. 09.30 ved Retten i Aarhus (Kannikegade). Grundlovsforhøret afholdes for åbne døre.

 

 

Del artikel

Andre læser også