Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Njord Gin Club – en high-end ginoase på NorthSide

Af Freja Dumont

Om en måned går det løs på NorthSide. Festivalen afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17. til 19. juni 2016. Festivalen i Aarhus bliver større og større. Tilslutningen er enorm. Både gæster, madboder, barer og musik forbedres år efter år, og 2016 er ingen undtagelse.

 

Hemmelig Gin Club

En af ændringerne er en kending fra sidste år. I 2015 havde Njord Gin Club debut. En eksklusiv og hemmelig gin club var godt gemt af vejen i to containere. Hemmeligheden holdt dog ikke længe, og snart var der kø for at prøve nogle af de eftertragtede cocktails. Derfor har NorthSide valgt at udvide Njord Gin Club. Givet Njord ekstra plads at boltre sig på. Njord er en prisvindende gin lavet på lokale råvarer, der har en outstanding god kvalitet.

 

Gin med lokalt præg

Du kan bl.a. forvente at smage på en ny avantgarde-gin lavet på ukrudt; brændenælder, døvnælder og skvalderkål, der alt sammen er indsamlet i det østjyske. Derudover vil der være verdenspremiere på en gin, som Njord har destilleret i Madrid, og hvori varme spanske og kolde danske botanicals mødes. Et naturmøde, som de to ginnørder glæder sig til at præsentere, og som afspejler den mangfoldighed, som de to ejere i den grad hylder.

 

Opfindsomt og kreativt interiør

I år er de aarhusianske Krads-arkitekter, sat på en endnu større opgave end sidste år. Den gode og afslappede stemning skal med videre fra 2015, og denne gang danner en pavillon rammen om Njord Gin Club. Der bliver plads til mellem 70-75 festivalgæster i clubben, så det kan gå hen at blive noget af en fest. Sidste års møbel med urter i ryglænet får et søstermøbel og flytter med ind i den nye club. Clubben kan findes i Blue Area tæt på sidste års placering.

 

Travlhed i produktionen

De sidste to år har de aarhusianske gin-producenter oplevet stor interesse her og i udlandet med deres eksklusive small-batch produkter. Njord Gin distribueres nu i Belgien, Tyskland, Italien, Østrig og Norge. Der vil dog være fuld fokus på NorthSide denne sommer, og de glæder sig til at byde festivalgæsterne velkommen.

 

Bliv medlem

Find Njord Gin Club på festivalkortet og slå et smut forbi til en gin-cocktail af høj kvalitet og bliv medlem. Det koster i øvrigt ikke noget. Det bliver spændende at følge Njord Gin på NorthSide. AarhusUpdate kigger i hvert fald forbi igen i år for at prøve en gin lavet af lokale råvarer.

 

Njord Gin Club

Sted: NorthSide – Ådalen i Åbyhøj

Dato: 17. til 19. Juni 2016

Åbningstider: Kl. 12.00 – 24.00

 

Del artikel

Andre læser også