Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nohrlund præsenterer en række lækre events med mad og cocktails

Af anders@sommersangdigital.dk

Den aarhusianske cocktail-virksomhed Nohrlund har i samarbejde med Rasmus Vemmelund fra Sdr. Bjert Kro og Madværket udviklet et Cocktail & Dining-arrangement, der for alvor vil flytte overliggeren for, hvad der kan blive serveret på en festival.

 

Det bliver en oplevelse på halvanden time, hvor der er fuld fart på lige fra starten, og hvor man, uden at afsløre for meget, vil kunne opleve både krudt, meget dyre dråber, ild, kaviar og ting fra sprøjter.

 

The Moment

Nogle vil måske kunne huske, at Nohrlunds direktør, Søren Aamand, allerede satte sit præg på NorthSide sidste år, da hans cocktail, The Moment, vandt en konkurrence om at blive den officielle NorthSide Cocktail. Blandingen af gin, blåbær, rosmarin, lime og en ristet skumfidus var et kæmpehit på festivalen, så den tager Aamand naturligvis med, når Nohrlund i forbindelse med NorthSide for første gang præsenterer en helt ny økologisk produktlinje. Nohrlund er i alt sin enkelthed en cocktail, som vi kender den, bare forberedt hjemmefra og tappet på flaske. Alt er hjemmelavet, og alle vores råvarer og spiritus er af højeste kvalitet.

 

Nohrlund vil være til stede både i den store cocktailbar i Vin & Champagne-området på toppen af NorthSide samt i deres egen bar mellem træerne i bunden af OutSide-området. Cocktail & Dining vil finde sted mellem træerne i bunden af OutSide-området, og der vil kun plads til 40 gæster ad gangen. Billetsalget til arrangementerne begynder torsdag 2. juni kl. 10.00 via NorthSide.dk.

 

Madværket v. Sdr. Bjert Kro, Nohrlund – Organic Bottled Cocktails og NorthSide præsenterer:

5 serveringer – 1,5 time – 600,- kr.

– Løgrogn med blomkål og hassel // Bobler, urter og øko-røg

– Hvide asparges fra Thorup Bakkegaard, kogte krebs og hollandaise chiffon // Vino, mandler, brasiliansk brændevin, æg og citroner

– Sødam økologisk unghane med Kristians ærter og kartofler // Gin, pæremost, valnødder, timian, honning og ild

– Jordbær, sød rom, fløde og sort peber // Rabarber, vaniljevodka, stærk rom og sprødt

– En lille sød sag // Espresso, cubansk karamelliseret rom, lakrids og chokoladebitter

NorthSide 2016 afvikles i Ådalen ved Aarhus i dagene 17.-19. juni, og billetter kan købes via NorthSide.dk.

 

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.