Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

NORDISK SPISEHUS I SAMARBEJDE MED WORLD TOP 10

Af anders@sommersangdigital.dk
Nordisk Spisehus er kendt for sit ekstraordinære restaurantkoncept. Her får retterne fra verdens bedste restauranter plads på menukortet side om side med spisehusets egne retter. Nu lancerer Nordisk Spisehus en ny menu. Det er i samarbejde med tre restauranter, som alle ligger inden for top-10 på listen ”The World’s 50 Best Restaurants 2016”. 

 

På Nordisk Spisehus kan du lige nu sætte tænderne i en eksklusiv efterårsservering bestående af fjervildt, løg og kartoffel. Serveringen er noget ganske særligt, for den kan kun opleves to steder i verden – på verdens 9. bedste restaurant, Steirereck i Wien, og nu altså også på Nordisk Spisehus i Aarhus.

 

Kulinarisk sparring med verdens 9. bedste restaurant

Køkkenchef på Nordisk Spisehus, Kasper Pelle Christensen, har sammen med sin kollega og restaurantchef på Nordisk Spisehus, Rasmus Tramm Bertelsen, selv hentet opskriften på fjervildt hjem fra restaurant Steirereck i Wien. Her fik de lov til at stå i køkkenet sammen med ophavsmanden til retten, Heinz Reitbauer, hvis restaurant i foråret blev kåret som verdens 9. bedste af World’s 50 Best Restaurants 2016.
worlds-50-best-restaurants-2016-og-kasper-pelle
”Det var en helt vild oplevelse at få lov til at være en del af køkkenteamet på Steirereck. Heinz Reitbauer er en af verdens bedste kokke. Det var tydeligt at mærke, hvordan han lægger passion og præcision i alt hvad han gør. Han fortalte mig hemmelighederne bag Steirerecks efterårsservering med fjervildt, løg og kartoffel. Jeg glæder mig enormt meget til at skulle gengive retten over for gæsterne på Nordisk Spisehus,” siger køkkenchefen, Kasper Pelle Christensen.

 

Forret fra verdens 6. bedste restaurant

Mens Kasper Pelle Christensen og Rasmus Tramm Bertelsen besøgte Wien, rejste Nordisk Spisehus’ anden køkkenchef, Jacob Freitag, længere sydpå til et kulinarisk visit i Sydfrankrig. Lidt uden for Nice, smukt beliggende på den Franske Riviera, ligger verdens 6. bedste restaurant, Mirazur. Her mødtes Jacob Freitag med den prisbelønnede kok Mauro Colagreco.
World’s 50 Best Restaurants 2016
”Mauro Colagreco er særlig kendt for sine imponerende evner til at forvandle den omkringliggende natur til helt nye og fantastiske smagsnuancer. Han bruger friske fisk fra det azurblå middelhav, vilde urter fra bjergene og grøntsager fra sin egen have. Han lærte mig en af sine signaturretter. En forret med quinoa, svampe og parmesan, som gæsterne på Nordisk Spisehus nu kan glæde sig til at opleve her i Aarhus,” fortæller køkkenchef på Nordisk Spisehus, Jacob Freitag.

 

Også egne retter

Foruden gourmetretterne fra Wien og Sydfrankrig kan gæsterne på Nordisk Spisehus glæde sig til at smage østers, der er tilberedt efter de selv samme principper som hos verdens 10. bedste restaurant, Asador Etxebarri i Spanien. Gourmetretterne fra de tre “World’s 50 Best Restaurants 2016” top-restauranter bliver præsenteret i spændende samspil med Nordisk Spisehus’ egne, nordiske kreationer.
Læs mere om menuen her:

Del artikel

Andre læser også