Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sæt kryds i kalenderen: Charmerende gade fyldes med festligheder

norsgade-loppemarked

Øgadekvarteret rummer mange skønne gader, men en af de fineste er uden tvivl Norsgade.

Med sine mange brosten, stokroser og små huse i alverdens farver oser den gamle gade af charme.

Har du lyst til at opleve gaden i fuldt flor, så skal du altså kigge forbi på lørdag.

Det er nemlig blevet tid til det årlige loppemarked, hvor gaden fyldes med boder og festlig stemning.

“Alle er velkomne med deres lopper. Dagens program er et festfyrværkeri af aktiviteter under temaet Naboskab og Gadeliv,” lyder det fra arrangørerne.

Her er dagens program

Norsgade loppemarked finder sted lørdag den 27. juni kl. 10.00-16.00:

Kl. 10:00 Åbner alle loppeboder og loppecafeen – med friskbagt kage og kaffe samt BMO’er

Kl. 10:15 Formanden Ole Caprani holder en lille tale, hvor han præsenterer programmet. Besøg boderne, DIY Repair café, køb lodder og nyd en kop kaffe, kage og/eller øl, vand eller et glas vin i loppecaféen

Kl. 11:00 Kristian Sommer, Formand for By- og Planudvalget og næstformand for Klima- og Naturudvalget i Aarhus Kommune taler om: Aarhus’ byplanlægning, gadeliv, naboskab, bynatur, cykelstier m.v.

Kl. 12:00 Koret fra Beboerforeningen Sølystgade v/Martin Brejl Borup synger for til fællessang

Kl. 13.00 Los Fernandes spiller

Kl. 14:00 Repair-workshop v/ Marie Capitani

Kl. 16:00 SLUT

Kilde: Norsgades Fejelav

Fejelav gentager succesen

Det årlige loppemarked afholdes af Norsgades Fejelav, som har eksisteret i over 20 år med mottoet: Fælles fejning for de andres døre. 

Fejelavet er skyld i, at den 150 år gamle gade hører blandt byens reneste gader – den første lørdag i måneden bliver fejningen udført iført kitler med rygmærker.

Det har over årene skabt et solidt sammenhold i gaden, hvor rigtig mange nu kender hinanden. 

Loppemarkedet finder sted lørdag den 27. juni kl. 10.00-16.00, hvor du udover masser af fine lopper kan se frem til livemusik, korsang, taler og en workshop.

Caféen serverer kaffe og kage samt BMO’er.

Der grilles pølser – vegetariske og almindelige – og så kan der købes øl, vand og kølig vin.

Overskuddet går til Fejelavets fælles arrangementer og månedlige fejninger.

Norsgade blev etableret i 1875 og er opkaldt efter kancelliråd, prokurator, bankdirektør og byrådsmedlem Otto Henrik Nors. 

Læs mere om årets loppemarked her

Hvad: Norsgade årlige loppemarked
Hvornår: Den 27. juni kl. 10.00-16.00

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.