Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

To internationale hovednavne: NorthSide afslører ny pulje af artister

Der har været stille fra NorthSide siden efteråret, men nu sker det noget.

Her til formiddag løftes sløret for hele 10 nye navne – heriblandt finder man to internationale hovednavne.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

NorthSide fremhæver selv belgiske Charlotte de Witte, der for nylig indtog top 10 over verdens bedste DJ’s, og de amerikanske indie-kæmper Big Thief, der stryger op i toppen af årets plakat.

Samtlige 10 nye navne kommer her:

  • Big Thief (US)
  • Charlotte de Witte (BE)
  • Sienna Spiro (UK)
  • Primal Scream (SCT)
  • Blaue Blume
  • Patina
  • Goose (US)
  • Lottery Winners (UK)
  • Red Leather (US)
  • Carl Knast

Får besøg af legendarisk band

NorthSide giver dem følgende ord med på vejen:

Charlotte de Witte blev for nyligt kåret til en af verdens absolut bedste DJs, samt den bedste kvindelige af slagsen, og nu står hun øverst på plakaten til NorthSide 2026. Den belgiske techno-stjerne udgav sit længe ventede debutalbum for blot få måneder siden, et markant udspil i en karriere, der allerede strækker sig over mere end 15 år. Albummet er rost af anmeldere og viser et helstøbt portræt af en DJ på toppen af sit håndværk. Charlotte de Witte kommer til at levere mørk, hård og pulserende techno, der uden tvivl vil få jorden under NorthSide til at vibrere. 

To internationale hovednavne: NorthSide afslører ny pulje af artister
Big Thief. PR-foto

Big Thief er et af de mest betydningsfulde og eftertragtede livebands på den moderne indie-scene, og på NorthSide bliver det et øjeblik, man sent vil glemme. I 2025 udgav de albummet Double Infinity, som herhjemme høstede store roser fra anmeldere og cementerede deres evne til at skrive og skabe sange. Med deres særlige blanding af folk-intimitet, eksplosiv rock og poetisk nærvær efterlader bandet et stort indtryk på deres publikum.

Den britiske sangerinde Sienna Spiro og det legendariske skotske band Primal Scream kommer også til NorthSide 2026. På trods af sin unge alder har Sienna Spiro allerede opnået stor anerkendelse fra førende musikmedier for sin betagende vokal, og er både nomineret til Brit Awards 2026 Critic’s Choice Award samt har været Ugens Uundgåelige på P3. Primal Scream med Bobby Gillespie i front har gennem årtier opnået kultstatus for deres enorme indflydelse på britisk rock, indie og elektronisk musik og lover at levere en uforglemmelig liveoplevelse.

Danske favoritter indtager scenen

Fra Danmark kommer to stærke livebands, Blaue Blume og Patina, med vidt forskellige klanguniverser til at levere fænomenale optrædener på NorthSide 2026. Blaue Blume har i over 10 år været blandt Danmarks bedste livebands og tog et markant skifte i starten af 2025 med deres første dansksprogede album, som indkapsler hverdagens melankoli og lys. Patina beviste samme år, hvorfor de er et af landets mest levende pop-rockbands, modtog Nutidens Unge-prisen, og som Steffen Brandt sagde: “De tegner den fremtid, vi lever i – skrøbeligt, overmodigt, med håb og livsenergi.”

To internationale hovednavne: NorthSide afslører ny pulje af artister
Patina. PR-foto

NorthSide 2026 udvides også med tre internationale kunstnere samt en dansk: Goose, et eksperimenterende amerikansk jam-band, der henter inspiration i alt fra psykedelisk rock og pop til funk og folk. Det britiske band, Lottery Winners, der med deres energiske indiepop producerer musik med dybfølte tekster og melodier, der sætter sig fast. Den amerikanske sanger og guitarist, Red Leather, der med sin lidt slidte stemme synger om sine egne kampe med stofmisbrug og jagten på den amerikanske drøm. Carl Knast, der med sin rå og dybe stemme leverer selvsikkert hiphop, der både er frisk, fornyende og original. 

NorthSide 2026

Det foreløbige lineup til NS26:

– APHACA 
– Big Thief (US)
– Charlotte de Witte (BE)
– Empire Of The Sun (AUS)
– IDLES (UK)
– Jack White (US)
– Skepta (UK)
– Thomas Helmig 
– Tobias Rahim 
– Alex Vargas 
– Ashnikko (US)
– Baxter Dury (UK)
– Blaue Blume 
– CMAT (IE)
– Father John Misty (US)
– Jonah Blacksmith 
– Kalaset 
– Patina 
– Primal Scream (SCT)
– Sienna Spiro (UK)
– Sudan Archives (US)
– Tinlicker (NL)
– URO 
– Viagra Boys (SE)
– Ashes of Billy 
– Ebbb (UK)
– Carl Knast 
– Elias Rønnenfelt 
– Florence Road (IE)
– Goose (US)
– Kayak
– Lottery Winners (UK)
– Red Leather (US)
– Rigmor
– Skullcrusher (US)
– Østen 

NorthSide finder sted i Eskelunden i dagene fra 4. til 6. juni 2026.

Billetsalget er i gang lige her

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.