Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt afbud: NorthSide mister internationalt navn

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: NorthSide
Foto: NorthSide

Når man arrangerer en stor musikfestival, er aflysninger er temmelig svære at undgå – det har NorthSide igen i år måttet sande.

Med under en uge til festivalen begynder, har endnu et internationalt navn set sig nødsaget til at melde afbud.

Denne gang er det Jehnny Beth, der aflyser sin koncert i Eskelunden.

Det oplyser den franske musikers management ifølge NorthSide.

“Jehnny Beth og NorthSide er åbenbart ikke meant to be, da vi desværre netop har modtaget en aflysning fra hende,” skriver festivalen på Facebook.

Afløses af dansk band

Men afbuddet kommer heldigvis ikke til at efterlade et hul i musikprogrammet.

Nyt afbud: NorthSide mister internationalt navn
When Saints Go Machine. PR-foto

Den danske gruppe When Saints Go Machine har nemlig meldt sig klar til at indtage Nova-teltet i stedet.

Den københavnske trio har for længst etableret sig som et af de mest interessante bands på den elektroniske scene, og så har de tilmed opnået stor international anerkendelse for deres musik.

Du kender sikkerts deres karakteristiske lyd fra hits som ‘Fail Forever’, ‘Seized the Light’ og ‘Kelly’ – og måske var du endda en del af publikum, da bandet sidst gæstede NorthSide tilbage i 2017.

Denne gang spiller When Saints Go Machine i Nova-teltet lørdag kl. 19.15.

NorthSide finder sted 6.-8. juni i Eskelunden.

Du kan se nærmere på årets program lige her

Del artikel

Andre læser også