Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

NorthSide skudt i gang: Sådan påvirker festivalen trafikken

Af Freja Dumont
Eskelunden. Foto: NorthSide
Eskelunden. Foto: NorthSide

I dag, torsdag, starter dette års NorthSide Festival ved Eskelundvej i Aarhus, hvor mange titusindvis af festglade mennesker forventes at deltage over de kommende tre dage.

Politiet har i år taget ved lære af sidste års kaotiske afslutning på finaleaftenen, hvor der opstod farlige flaskehalse, da tusindvis af festivalgængere forsøgte at forlade pladsen på samme tid.

Det har bl.a. resulteret i, at der til dette års Northside Festival bliver spærret i begge retninger på Åhavevej i Viby J i løbet af alle tre festival-aftener.

Afspærringen vil ske for at sikre, at de mange tusinde festivalgæster kan komme sikkert hjem, når festivaldagene slutter.

Åhavevej vil være spærret i følgende perioder:

Torsdag d. 1/6 fra kl. 23.00 til fredag d. 2/6 kl. 02.30

Fredag d. 2/6 kl. 23.00 til lørdag d. 3/6 kl. 03.30

 Lørdag d. 3/6 kl. 23.00 til søndag d. 4/6 kl. 03.30

Se her, hvordan busserne kører i forbindelse med NorthSide.

Klar til at hjælpe

Østjyllands Politi vil også være til stede i området omkring og på selve festivalpladsen, hvor de blandt andet vil have fokus på færdsel til og fra stedet samt ulovlige euforiserende stoffer på selve festivalpladsen.

“Vi håber, at alle får en god festival, og vi er i løbet af hele weekenden klar til at hjælpe, hvis der skulle blive brug for det.

Ring til os på telefonnummer 114, hvis du har spørgsmål til politiet eller brug for vejledning – og ring til os på telefonnummer 112, hvis du har akut brug for hjælp.

Du er også velkommen til at rette direkte henvendelse til vores betjente, hvis du skulle støde ind i dem ved festivalområdet,” skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Del artikel

Andre læser også