Annonce
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nostalgisk julemarked fylder byens hyggeligste gård

Af anders@sommersangdigital.dk

Nu er det tid for julens skønneste marked i Ebeltofts hyggeligste gård, Farvergården, hvor nostalgi, lækre varer og julehygge er i højsædet. Det populære marked slår igen i år porten op for et summende, duftende, sprudlende julemarked. Her kan du bare nyde den dejlige stemning eller finde en unik julegave, værtindegave, kalendergave eller gave til dig selv!

 

Julemarked i Farvergåden, lørdag den 19. november 2016, kl. 11.00 – 15.00 i Farvergården, Adelgade 15 i Ebeltoft.

 

Museumsinspektør – og sæsonvis julemutter – Tina Bjerregaard glæder sig over at have stablet endnu et julemarked på benene. ”Der kommer altid mange gæster til vores julemarked i Farvergården. Selvom jeg selvfølgelig ikke er helt objektiv, så forstår jeg det godt. Der findes ikke bedre ramme end den gamle Farvergård, hvor tiden næsten har stået stille, så det føles som julen i de gode, gamle dage. Og så alle de lækre hjemmelavede varer! ” fortælle Tina Bjerregaard.

 

Unikt håndarbejde og håndværk

Julemarkedet i Farvergården byder traditionen tro på masser af spændende boder. Gå på opdagelse blandt alt det unikke, hjemmelavede håndværk, håndarbejde og julepynt, mens duften fra boden med de brændte mandler breder sig.
I år kan du f. eks. købe historisk håndarbejde lavet af plantefarvet garn – næsten som Farveren selv ville have farvet det!
Du kan også købe lidt lækkert med hjem til julen og den søde tand – eller hvad med gammelt håndværk fra trædrejeren eller børstenbinderens bugnende værksted?

 

 

Lidt at varme sig på

Julemarkedet i Farvergården løber som sædvanlig af stablen udenfor i den smukke gård. Uanset om det bliver en dag i sne, regn, sol eller dis, kan de fleste markedsgæster efter et stykke tid trænge til at varme sig lidt indefra. Den duftende æbleskivebod er fyld med lune æbleskiver, og her kan du også købe dig et glas varmt gløgg, som jo hører en rigtig jul til. Det er også muligt at hvile benene lidt, så du er frisk til resten af turen rundt på julemarkedet.

 

Ingen jul uden nisser og julemand

Igen i år er de to småfrække nisser på spil i Farvergården. De er her, der og alle vegne og vil gerne snakke med julemarkedets gæster. Mon ikke, de også synger en lille julesang? Hold godt øje med dem. Man ved aldrig, hvad de finder på!

Selvfølgelig har selveste Julemanden også fundet vej til Farvergården denne dag. Han og julemor har fyldt deres julekurv med godter, som alle naturligvis får lov at smage på.

 

Der er gratis adgang

 

 

Del artikel

Andre læser også