Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Afsløret af NSK: Mænd fra Aarhus dømt i opsigtsvækkende sag

To aarhusianske mænd på henholdsvis 47 og 46 år er ved Retten i Aarhus blevet dømt i en sag om ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter.

Den 47-årige blev idømt ti måneders betinget fængsel med vilkår om 150 timers samfundstjeneste, mens den 46-årige blev idømt otte måneders betinget fængsel.

To andre tiltalte i sagen er blevet frifundet.

Det meddeler National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), som har efterforsket og ført sagen, her til eftermiddag.

Specialanklager hos NSK Jan Østergaard udtaler:

”Jeg er tilfreds med dommen. Det er ødelæggende for økonomien omkring tv-produktion og -distribution, når kriminelle sælger tv-pakker, som de ikke har rettigheder til.

De retmæssige ejere får ikke deres andel af indtægterne, og de tv-seere, der køber fra de rigtige udbydere, kan risikere at betale mere for deres tv-produkter, end de havde behøvet.”

100.000 kroner konfiskeret

De to dømte har fra 1. juli 2021 til 1. juni 2022 solgt ikke under 4.000 ulovlige tv-abonnementer via hjemmesiden shahidbox.dk.

Her blev forskellige abonnementspakker med op til 169 tv-kanaler udbudt til 500 kroner pr. år, uden at der var aftaler eller afregning med rettighedshaverne bag kanalerne.

Tv-kanalerne i de ulovlige tv-pakker omfattede blandt andre betalingskanaler som for eksempel C More, Discovery, Viaplay og TV 2 Danmark.

Retten har ud over fængselsdommene konfiskeret ca. 100.000 kroner fra den 47-årige og flere af hans nærtstående familiemedlemmer.

Penge, der anslås at være udbytte fra det ulovlige salg. Samtidig er en større mængde it-udstyr konfiskeret.

Begge de dømte modtog dommen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.