Få nachos som takeaway: Nu åbner ny nachos-bar i Aarhus
Sprøde nachos, smeltet ost og hjemmelavet guacamole og salsa. Det kan du snart få som takeaway i Aarhus.
I Frederiksgade åbner en ny nachosbar nemlig, og her kan du kun få nachos.
Stedet heder Nach2Go og åbner torsdag den 6. maj.
Indehaveren Jacob Sandberg fortæller om projektet: “Idéen er kommet fra min datter på 16, som syntes, der manglede et sted i Aarhus Centrum, hvor man kan købe nachos som takeaway. Helt simpelt og enkelt.”
Et simpelt koncept
Hos Nach2Go bliver menukortet simpelt, og du kan vælge mellem tre menuer:
1) Nachos med ost, hjemmelavet guacamole og salsa og en drik
2) Nachos med kylling, hjemmelavet guacamole og salsa og en drik
3) Nachos med pulled beef, hjemmelavet guacamole og salsa og en drik
“Vi lægger vægt på god kvalitet, og derfor har vi også lavet en aftale med Royal Unibrew, så vi kan sælge Doritos Nachos, hvilket er klart de bedste nachos efter vores mening,” fortæller indehaver Jacob Sandberg.
Butikken er helt nyrenoveret, og meningen med stedet er, at det skal bygges op omkring en ung personaleflok med en fed og frisk dynamik
Jacob Sandberg glæder sig til at slå dørene op og servere for kunderne.
Åbningstiderne bliver som følger:
Søn-ons: 11.00-19.00
Tors: 11.00-00.00
Fre-lør: 11.00-03.00
Grundet Covid-19-restriktionerm, lukkes der dog kl. 23.00 til at starte med.