Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Af Jonathan Sten Drivsholm
Michael Bønnelykke, en af Street Coffee's tre indhavere.
Michael Bønnelykke, en af Street Coffee's tre indhavere.

Du kender dem fra Brammersgade, Vestergade, Bassin 7 og måske endda en af deres to kaffescootere.

Og i morgen – onsdag d. 20. april – udvider Street Coffee så sit aarhusianske imperium med kædens hidtil største kaffebar, som åbner midt i Graven i nummer 22.

“Det er virkelig blevet en funky kaffebar og et virkelig fedt sted, så vi glæder os helt vildt meget til at vise det frem,” siger en af Street Coffee’s tre indehavere Michael Bønnelykke til MigogAarhus.

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Lokalerne midt i Graven – Latinerkvarterets livlige hovedstrøg – har den aarhusianske kaffekæde overtaget fra Altura Kaffe, der holdt til på adressen i over 25 år.

Og med overtagelsen kan Street Coffee, som ejes og drives af Michael Bønnelykke og hans to kompagnoner Kristoffer Hasløv og Anders Skaarup Andreassen, nu også prale af at være Aarhus’ ældste kaffebar.

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Street Coffee startede som en kaffescooter på Skt. Clemens Bro tilbage i 2009, inden første kaffebar under samme navn åbnede i Brammersgade på Frederiksbjerg året efter.

Den nye kaffebar i Graven har de tre herrer selv sat i stand, og den kommer til at byde på noget af det samme som de øvrige Street Coffee-barer – plus lidt ekstra.

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Først og fremmest får kaffebaren meget vide åbningstider, og den slår dørene op allerede kl. 7.30 hver dag.

På hverdage og lørdage kommer til at lukke kl. 20, mens sidste udskænkning bliver kl. 17 om søndagen.

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Netop udskænkningen er også værd at bemærke, for det er ikke kun kaffetørsten, du får mulighed for at slukke i Graven 22.

Udvalget af kolde drikke bliver stort, så fra i morgen kan du købe alt fra færøsk lemonsodavand, saft og sportscola til alverdens forskellige øl på dåse, flaske og fra fad.

Fra Street Coffee’s haner kommer fadøl fra Thisted Bryghus, Poppels Bryggeri og Dry & Bitter til at flyde.

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Altsammen kan nydes i forårssolen foran kaffebaren i Latinerkvarterets livlige hovedstrøg.

Graven har længe været et notorisk tilflugtssted for kaffetørstende aarhusianere, og det er bestemt ikke et særsyn med fuldt hus hos Street Coffee’s succesfulde naboer, La Cabra.

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Michael Bønnelykke ser det kun som en styrke.

“Jeg tror, der kommer super god synergi mellem os, og der er i hvert fald kæmpe highfive herfra til vores naboer på begge sider,” siger han.

Nu åbner stor kaffebar i hjertet af Aarhus: Se de første billeder indefra

Street Coffee har over årene opbygget et ry som en driftig kaffekæde, der ikke er bange for at stable et event eller to på benene, og det kan vi godt glæde os til, der bliver endnu mere af med den nye kaffebar i Graven.

“Vi er jo kendte for at være lidt mere end bare kaffe med vores løbeklubber, plademesser og koncerter.

Den stil forventer vi i allerhøjeste grad at køre videre hernede, men nu skal vi lige åbne dørene først, og så udfylder vi eventkalenderen bagefter,” lyder det afsluttende fra Michael Bønnelykke.

Hvad: Street Coffee åbner ny kaffebar
Hvor: Graven 22 i Latinerkvarteret
Hvornår: Onsdag d. 20. april

Del artikel


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.