Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vilde planer afsløret: Nu er der nyt om City Vest

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: City Vest
Foto: City Vest

Der har hersket stor usikkerhed City Vest, efter centeret har været hårdt ramt af lukninger den seneste tid.

En efter en har butikkerne forladt storcenteret, der står tilbage som en skygge af sig selv.

Nu er der nyt om fremtiden for City Vest.

Entreprenørvirksomheden A. Enggaard er nået til enighed med Aarhus Kommune om en gennemgribende forvandling af storcenteret. Det skriver voresbrabrand.dk.

A. Enggaard vil ifølge lokalmediet ombygge den nordlige tredjedel af centret mod Gudrunsvej og nedrive de to tredjedele mod syd for i stedet at opføre boliger på den del af grunden.

Ombygningen kommer til at foregå i etaper, og i sidste ende skal City Vest fortsat være “et samlingssted og bycentrum i Gellerup, men med en realistisk størrelse og et nutidigt indhold.”

Der skal ifølge voresbrabrand.dk stadig være handelsmuligheder, men samtidig er der mulighed for, at der midt på grunden vil blive bygget et højhus.

Vil gøre Gellerup attraktiv

Da A. Enggaard overtog nøglerne til City Vest fra Danske Shoppingcentre, var det med meldingen om, at entreprenørvirksomheden ville gøre Gellerup til en attraktiv og sammenhængende bydel. 

“Vi er meget glade for at have indgået en aftale om køb af City Vest, der i kraft af sin placering, butikker og historie rummer et stort potentiale i relation til udviklingen af bydelen, der for alvor tager form og fart i disse år.

Vores store engagement i bydelen og gode samarbejde med blandt andre kommunen og Brabrand Boligforening giver os gode vilkår for i tråd med den visionære helhedsplan for området netop at tænke i helheder, der tilgodeser både City Vest, Gellerup og ikke mindst Aarhus,” lød det dengang fra afdelingschef i A. Enggaard Jens Skinnebach. 

Del artikel

Andre læser også