Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Endelig tilbage: Nu genåbner populært bageri

Af Jonathan Sten Drivsholm
Foto: Spiseguiden Aarhus
Foto: Spiseguiden Aarhus

For godt en måned siden havde Gærda sidste åbningsdag med Charlotte Andersen som ejer.

Siden da har det populære surdejsbageri i Højbjerg været til salg, og nu har en anden Charlotte overtaget tøjlerne.

Gærdas nye ejer Charlotte Holm er allerede i fuld gang.

Til MigogAarhus oplyser hun, at hun i disse dage bager på livet løs, og at bageriet så småt er ved at være klar til en gradvis åbning.

Gældende fra denne uge vil Gærda-skiltet være ude fra kl. 7.30 onsdage, fredage, lørdage og søndage.

“Der vil være brød, boller, snurrer, chokoladeboller og pizzadej på hylderne i det omfang, jeg formår med respekt for den gode smag og det gode håndværk,” lyder det fra Charlotte Holm.

Fortsætter i samme stil

Opskrifterne såvel som råvarerne, der bruges i surdejsbageriet er de samme som altid.

Den nye ejer har tidligere proklameret, at hun vil gøre sit bedste for at leve op til den kvalitet og smag, Gærda er kendt og elsket for.

Gærdas grundlægger og nu forhenværende ejer Charlotte Andersen besluttede tidligere på foråret at trække stikket til bageriet, selvom det ifølge hende stadig var en sund og fornuftig forretning.

Årsagen var derimod, at Gærda simpelthen slugte for meget af hendes tid – Charlotte Andersen ville i stedet prioritere sin familie.

Og så var det jo heldigt, at Charlotte Holm stod klar til at tage over.

Som nævnt kan du fremover besøge Gærda fra kl. 7.30 onsdage, torsdage, fredage og lørdage.

Du finder det lille surdejsbageri på Jelshøjvænget 9 i Højbjerg.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.