Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ventetiden er ovre: Nu genåbner bro ved Aarhus

Bro-Doede-Aa-scaled

Broen over Døde Å er ved at være klar til, at bussen igen kan betjene beboere i Viby.

I efteråret 2023 blev broen fjernet akut, da store mængder regnvand truede med at oversvømme Viby Renseanlæg og sende forurenet kloakvand ud i åen.

Siden da har den manglende bro på Ormslevvej betydet, at beboerne i området har haft længere til buslinje 11, der ikke har kunnet køre sin normale rute.

Nu er broen endelig genetableret, og fra mandag den 30. marts kører bussen igen på strækningen. Det fortæller Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

“Et uskønt forløb”

Cyklister forventes at kunne køre over broen allerede i løbet af fredag den 27. marts.

”Det bliver godt at få bussen tilbage på Ormslevvej. Jeg vil gerne sige ligeud, at det har været et uskønt forløb, hvor borgere er kommet i klemme bl.a. pga. juridiske tovtrækkerier om, hvordan ansvaret for at genetablere broen skulle fordeles.

Det må og skal alle parter lære af,” siger Nicolaj Bang, rådmand, Teknik og Miljø.

Den nye bro er hævet med 50 cm., så den er bedre rustet, hvis en lignende situation skulle opstå igen. Anlægsarbejdet begyndte i oktober sidste år og er i store træk foregået som planlagt.

I januar lukkede seks store betonelementer hullet på Ormslevvej, og siden er der blevet arbejdet med at forbinde broen til vejen på begge sider, støbe trykaflastning og lægge ny asfalt – sidstnævnte har ladet vente lidt på sig pga. frost.

Midttrafik er blevet orienteret om, at chaufførerne kan genoptage den gamle rute på linje 11. Også natbussen linje 42 vender tilbage på strækningen.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.