Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Tusinder kan have sygdommen: Nu kan du blive testet gratis i Aarhus

a6aeea02-5924-4723-a489-5152a7f800cc-1024x683
Foto: Diabetesforeningen

Når Mandefestival tirsdag den 9. juni fylder Folkestedet i Aarhus med fællesskab, humor og talks om mænds sundhed, ruller Diabetesforeningens sundhedsbus med. Her kan man gratis få testet sin risiko for type 2-diabetes.

I Aarhus Kommune lever omkring 15.500 voksne allerede lever med type 2-diabetes. Samtidig vurderes næsten 5.000 aarhusianere at have sygdommen uden at vide det. Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse.

De seneste 10 år er andelen af voksne med type 2-diabetes steget med næsten 20 procent i Aarhus Kommune.

“Mandefestival er en underholdende dag, hvor sundhed er på programmet uden løftede pegefingre. Det er præcis den stemning, vi gerne vil møde mænd i, når vi tilbyder en gratis test for type 2-diabetes,” siger Tanja Thybo, forskningschef i Diabetesforeningen.

Mange opdager sygdommen for sent

Type 2-diabetes kan udvikle sig uden tydelige symptomer i mange år. Derfor opdager mange først sygdommen, når den allerede har ført til skader på blandt andet hjerte, øjne, nyrer og fødder.

Risikotesten består af en række spørgsmål om blandt andet alder, livvidde og familiær risiko. Viser testen høj eller meget høj risiko, bliver der også målt langtidsblodsukker med en lille blodprøve. Resultatet fås med det samme.

Ifølge Diabetesforeningen lever omkring 100.000 danskere med type 2-diabetes uden at være diagnosticeret, mens knap en halv million har forstadier til sygdommen. Hver femte med prædiabetes udvikler type 2-diabetes inden for fem år.

Sundhedsbussen besøger Mandefestival på Folkestedet, Carl Blochs Gade 28 i Aarhus, tirsdag den 9. juni kl. 12-16. Alle kan blive testet, ikke kun mænd.

Det er gratis at besøge sundhedsbussen, og man behøver ikke tilmelde sig på forhånd. Indsatsen er sponsoreret af GF Forsikring.

Man kan allerede nu teste sin risiko her.

Del artikel


Korte videoer

Mest læste historier i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.