ANNONCE
Tilmeld dig MigogAarhus Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Godt nyt: Nu kan du igen bade på populær Aarhus-strand

Af Freja Dumont

Overløb fra kloaksystemet betød i torsdags, at den populære Risskov-strand Bellevue blev erklæret uegnet at bade ved.

Også længere mod nord ved Tålfor Strand og Studstrup Strandpark blev det anbefalet, at blive på land ifølge Aarhus Kommune.

Men nu er der altså godt nyt til alle badeglade aarhusianere.

Spring i bølgen blå

Aarhus Kommune meddeler nemlig i dag, at du igen kan bade ved både Bellevue Strand, Tålfor Strand og ved Studstrup Strandpark.

De nyeste prøver viser, at der ikke længere er et forhøjet bakterieniveau i vandet, og derfor frarådes badning  ikke længere de tre steder.

Og med udsigt til en uge, hvor temperaturen kan ramme de 30 grader, må det siges at være ekstra belejligt, at vandet igen er erklæret badevenligt.

Husk, at du altid kan orientere dig om badevandskvaliteten på www.badevand.dk.

God badelyst!

Del artikel

Andre læser også