Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAarhus Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Gentager succesen: Kendt Aarhus-kirke holder Drop-In-Dåb

Af Freja Dumont

Har du tænkt på at blive døbt, men måske aldrig fået det gjort? Eller måske mangler din teenager at blive døbt for at blive konfirmeret?

Det er aldrig for sent at blive døbt i Folkekirken, og derfor er kirkerne i Midtbyen gået sammen om på skift at tilbyde DROP-IN DÅB en gang om året. Her kan alle blive døbt på stedet uden tilmelding.

I år er den enestående mulighed torsdag den 27. februar i Domkirken kl. 16-19.

Her har du chancen for at komme ind fra gaden – uanset hvor du bor – og blive døbt.

Sådan fungerer det

Man er velkommen til at have gæster med, men man kan også komme alene – kirken sørger for at stille de nødvendige
stille de nødvendige dåbsvidner til rådighed.

Selve dåbshandlingen foregår enten fra Opstandelseskapellet, udsmykket af billedkunstneren Peter Brandes, eller fra døbefont foran alteret.

Når man ankommer, har man en kort samtale med en præst, og efter dåben bliver man budt på en forfriskning. Eftermiddagen igennem sørger Domkirkens dygtige organister for musik i kirkerummet, så rammen om dåben bliver smuk og højtidelig.

Det eneste, man skal medbringe, er gyldig billedlegitimation. Børn under 18 år skal have forældre eller værge med. 

Drop-in dåben foregår fredag den 27. februar i Domkirken kl. 16-19.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Mest læste historier i dag